Efter vilde FCM-salg: Offensiven er svækket
FCM-cheftræner Mike Tullberg ser et FCM-hold, der skal leve mere af defensiven end offensiven i denne sæson efter store salg.

📍Campo på MCH Arena
Det er jo måske ikke det mest indlysende, efter FC Midtjylland tabte 1-6 hjemme torsdag aften mod Ajax.
Men efter sommerens salg af Franculino, Aral Simsir og Darío Osorio ser FCM-cheftræneren defensiven som den, der skal bære sæsonen for midtjyderne – hvilket også virkede indlysende før det store nederlag til Amsterdam-klubben.
FCM har offensive skader oven i de store sommersalg, og derfor forventer Mike Tullberg som cheftræner over tid, at defensiven tager teten, hvilket allerede skal ske fra på søndag mod Sønderjyske.

- Vi har haft mange skader, og offensiven er noget svækket i forhold til sidste sæson. Det synes jeg, at vi og jeg har været helt ærlige omkring. Etim viser, han kan være med på det her niveau, men vi mangler noget kreativitet, når Mikel [Gogorza] og David [Martínez] er ude, siger Mike Tullberg.
- Defensivt har vi flyttet os i en positiv retning. Det kunne man ikke se i dag med ti mand, men vi skal i den her sæson være endnu bedre defensivt, og også inde på midtbanen synes jeg, vi har et virkelig stærkt hold. Defensiven skal bære lidt længere i år, hvor det sidste år var offensiven, siger Mike Tullberg.
FC Midtjylland har med et point i Conference League travlt med at få sat fut i pointhøsten i den turnering, mens man i Superligaen ligger etter.

FC Midtjylland
Ajax
Mike Tullberg












