Eksklusivt: Overvejer ny Superliga-transferdeadline
Superligaen kan få ny transferdeadline næste år.

Hvornår skal din klub og dens rivaler i Superligaen have deres transfers på plads?
Lige nu er svaret meget simpelt: Til midnat mellem mandag 1. februar og tirsdag 2. februar.
Men det kan ifølge Campos oplysninger ændre sig.
Således har klubberne i dansk fodbold og organisationerne i dansk fodbold kig på, om det skal laves om.
På FIFA's liste over de aktuelle transferdeadlines kan man se, at Superligaen er en af de eneste ligaer i Europa, der har deadline samtidig med Top 5-ligaerne i England, Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig.

Ligaerne i laget under Top 5 såvel som turneringerne omkring Superligaen i størrelse og styrke har næsten alle transferdeadline senere end 1. februar – nogle fordi de plejer at have det i februar, andre fordi de nødig vil lukke samtidig med Top 5-ligaerne og dermed stille deres klubber meget svært, hvis nu en stenrig klub i en Top 5-liga køber en spiller tæt på deadline.

I sommer var det lige nøjagtig, hvad der skete for FC Midtjylland med salgene af Darío Osorio og Franculino, og havde Superligaens deadline ligget sammen med Top 5-ligaernes, havde det besværliggjort livet for FCM.
Derfor er der blandt de danske klubber ifølge Campos kilder en overvejelse om, om ikke man igen bør rykke deadline, så man ikke stiller sig uhensigtsmæssigt dårligt i kampen om indkøbene.

En del af overvejelsen er også, om der skal ske tilpasninger andre steder – således må man over en toårig periode kun have et bestemt antal dage med åbent transfervindue.
Det kunne løses ved, at et dansk transfervindue åbner lidt senere end planlagt, hvilket ikke vil have nær den samme – for ikke at sige ingen – effekt på de danske klubber.

Lukker senere i andre ligaer
At Superligaens vinter-vindue lige nu lukker tidligt ses tydeligt i en gennemgang af de deadlines, der lige nu er meldt ind til FIFA.

Udvalgte transferdeadlines i andre ligaer til vinter
Holland: 2. februar
Belgien: 3. februar
Skotland: 4. februar
Grækenland: 5. februar
Portugal: 6. februar
Østrig: 8. februar
Tjekkiet: 12. februar
Schweiz: 15. februar
Kroatien: 17. februar
Polen: 27. februar
Norge: 31. marts
Bemærk, at disse deadlines ligesom Superligaens også kan blive rykket
Flere Superliga-klubber vil givetvis være interesserede i forstærkninger til januar.

FC København jagtede indtil deadline i sommer en kantspiller, de nuværende bundhold Sønderjyske og Lyngby kunne givetvis tænke sig forstærkning, hvis den rette mulighed opstår, og AGF har næppe droppet jagten på en ny angriber, der strakte sig over både januar- og sommervinduet her i 2026.
Superliga-klubberne har også en række beslutninger at træffe omkring spillere med kontraktudløb i løbet af 2027.
Læs mere om det her.

FC København
Lyngby Boldklub
Silkeborg IF
Viborg FF
Randers FC
FC Nordsjælland
FC Midtjylland
AC Horsens
AGF
Brøndby IF
OB
Sønderjyske












