Her er Superligaen kun overgået af Premier League
Superligaen ligger godt til målt på fysisk intensitet.

Premier League nummer et. Superligaen nummer to.
Det internationale fodboldobservatorium CIES har målt de mest fysisk intense ligaer på tværs af de bedste 50 ligaer.
Her indtager Superligaen andenpladsen som den næstmest fysisk intense liga. Det er kun Premier League, der overgår den danske liga, mens amerikanske MLS er lige i hælene.
De har målt den fysiske intensitet på, hvor mange procent af den totale distance, der bliver løbet i et tempo, som er højere en 25 kilometer i timen.
Netop 25 kilometer i timen er den laveste grænse for, hvad der defineres som sprint i fodbold.

I Premier League kan fodboldobservatoriet dermed konstatere, at der sprintes i to procent af den samlede distance, mens det er Superligaen er 1,88 procent.
MLS er, som nævnt, lige i hælene på Superligaen. Her er det på 1,87 procent af den samlede distance, der sprintes.
Premier League og Bundesligaen er de to eneste såkaldte top fem-ligaer, som er at finde på fodboldobservatoriets top ti-liste over fysisk intensitet.
Fra Premier League på førstepladsen til den Schweiziske Super League på tiendepladsen er det kun 0,14 procent, der er til forskel.
Foruden de nævnte ligaer er Eredivisie, Scottish Premiership, Tjekkiske 1. liga og den russiske Premier League at finde på listen.
Campo har set nærmere på nogle af de unge spillere, som ikke nødvendigvis har slået igennem i Superligaen, men som kan få store gennembrud:














