Så meget koster Brøndby og FCK’s derbyhold Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Så meget koster Brøndby og FCK’s derbyhold

ANALYSE: Det er en dyr fornøjelse at sætte et derby-hold sammen, som FCK og Brøndbys fodbolddirektører har gjort via transfermarkedet.

Brøndby FCK Cornelius Ohnesorge Ejdum
Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er dyrt at skrue et fodboldhold til toppen af Superligaen sammen.

Sådan har det været i adskillige år, hvor klubberne i toppen af rækken har fået flere penge mellem hænderne fra sponsorater, Europa-turneringer og ikke mindst spillersalg.

Og det kan vi i den grad også se til den derbykamp, der ruller afsted søndag eftermiddag mellem Brøndby IF og FC København.

Campo har set nærmere på de to hold og hvad det omtrent har kostet at skrue tingene sammen i transferbetalinger, betalinger der runder 400 millioner kroner for de første 22 spillere og vigtigste spillere på vej tilbage fra skader på de to hold.

Brøndby bruger meget på transfers

FC København har med afstand det største spillerbudget i Superligaen, hvor man bruger særdeles mange penge på transfers men så sandelig også, og i endnu højere grad, på løn.

Men Brøndbys Superliga-hold er bestemt heller ikke købt i et discountmarked.

Campos oprunding af de omtrentlige transferbeløb viser betalinger for næsten 200 millioner kroner for spillere, et prisleje Brøndby har været placeret på i flere år med GFH som majoritetsejer.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lønningerne til de bedste spillere er ikke i nærheden af, hvad de bedste spillere i FC København får – men det er stadig på et niveau, hvor Brøndby samlet set har det tredjestørste spillerbudget i Superligaen og ikke er forfærdelig langt efter FC Midtjylland på andenpladsen.

Så billigt, det er Brøndbys hold på ingen som helst måde med et loft på de dyreste spillerkøb på cirka tre millioner euro, omkring 22 millioner kroner.

Brøndby IF

Patrick Pentz: 18
Oliver Villadsen: 4
Luis Binks: 22
Jordi Vanlerberghe: 5
Marko Divkovic: 7
Casper Winther: 8
Mads Frøkjær: 10
Max Ejdum: 22
Marcus Younis: 2
Oskar Fenger: 0
Filip Bundgaard: 22

Forventning opstilling: 120 millioner kroner

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rotation/bænk
Christopher Olivier: 7
Frederik Alves: 7
Raphael Canut: 0
Olti Hyseni: 20
Daniel Wass: 13
Sho Fukuda: 3
Mats Köhlert: 0
Patrick Mortensen: 0
Adrian Kappenberger: 0

På vej tilbage fra skader/karantæne
Bartosz Slisz: 22
Jacob Ambæk: 0

Øvrige spillere: 72 millioner kroner

Dyre københavnske drenge

Men sædvanen tro har FC København et dyrere hold, nærmest uanset hvordan vi måler.

Transferbeløbene er større med et loft på spillerkøb, der er er seks millioner euro, 45 millioner kroner, det dobbelte af Brøndbys.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er markant at se, at FCK's nye spillere hentet til den forgangne sommer er noget billigere end de spillere, man har købt de tidligere somre.

Men FCK nærmer sig stadig 250 millioner kroner i indkøb, og vigtigt at bemærke er også københavnernes lønbudget.

De har holdt igen denne sommer, men lønningerne i FC København til de største navne er stadig langt højere end hos Brøndby med et loft over 15 millioner kroner årligt.

Hos FC København skal vi bemærke, at vi har taget Diant Ramaj med på den frikøbsklausul, han omtrent har næste sommer, og som sandsynligvis bliver indløst, som spillet flyder for den dygtige keeper for tiden.

FCK har også haft en del transfer-millioner på skadeslisten med Mattsson og Huescas ude i meget lang tid, to spillere det bliver særdeles rart for FCK-fansene forhåbentlig at se på en fodboldbane igen inden alt for længe med deres kompetencer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København

Diant Ramaj: 37 *
Junnosuke Suzuki: 10
Akos Markgraf: 10
Felix Beijmo: 0
Asger Sørensen: 7
Birger Meling: 15
William Clem: 0
Alex Kral: 0
Thapelo Maseko: 10
Mohamed Elyounoussi: 0
Robert: 15
Andreas Cornelius: 45

Forventet startopstilling: 149 millioner kroner

Rotation/bænk
Marcos López: 10
Thomas Delaney: 0
Maher Carrizo: 0
Viktor Dadason: 0
Geovanni Vianney: 0
Kenay Myrie: 8
Marvin Nasnas: 0
Runar Runarsson: 0

På vej tilbage fra skader
Mads Emil Madsen: 30
Rodrigo Huescas: 13
Magnus Mattsson: 30

Øvrige spillere: 91 millioner kroner

FCK-ejer: – Attraktivt budget til spillerkøb

Mest læste

Notifications

Notifikationer