FCK-ejer: – Attraktivt budget til spillerkøb Erik Skjærbæk og Lars Seier Christensen på tilskuerpladserne før superligekampen mellem FC København og Vejle Boldklub i nedrykningsspillet i Parken mandag den 27. april 2026

FCK-ejer: – Attraktivt budget til spillerkøb

FCK’s største aktionær Erik Skjærbæk mener, der er et godt spillerbudget til at købe og aflønne spillere i klubben.

Erik Skjærbæk og Lars Seier Christensen på tilskuerpladserne før superligekampen mellem FC København og Vejle Boldklub i nedrykningsspillet i Parken mandag den 27. april 2026

Bruger FC København nok penge på førsteholdet?

I klubbens og ejerkredsens optik er svaret et tydeligt ja, noget man kom ind på i foråret ved aktionær Lars Seier Christensen, der i april i Kvart i Bolds podcast talte om et spillerbudget på over 300 millioner kroner.

FCK meddelte selv i en pressemeddelelse 28. april, at man har spilleromkostninger på 340 millioner kroner for 2025, et beløb der sandsynligvis også indeholder et stort millionbeløb i bonusser for Champions League-deltagelse.

Budgettet har fyldt meget i diskussionerne omkring FCK og ikke mindst klubbens køb og salg af spillere, hvor truppen i sidste sæson for de fleste at se ikke havde niveau til guld og i tabellen endte som nummer syv.

I et nyligt interview med Berlingske udtalte storaktionær Erik Skjærbæk sig blandt andet om rygter om interesse fra investorer i at købe Parken Sport & Entertainment og FC København, og til Viaplaysportnews fortæller Skjærbæk i et skriftligt svar, at ledelsen i FCK har et 'attraktivt budget' til rådighed.

Erik Skjærbæk og Lars Seier Christensen på tilskuerpladserne før superligekampen mellem FC København og Vejle Boldklub i nedrykningsspillet i Parken mandag den 27. april 2026

- Der er et attraktivt budget til spillerindkøb, og jeg mener at FCK's er et af de største i DK? Det er bestyrelsen der laver budgettet og finder pengene. Ikke mig, lyder det fra Erik Skjærbæk.

Her fortjener FCK ikke kritikken

FCK klart størst

FCK har denne sommer indtil nu ikke været i nærheden af at matche de omfattende indkøb, man lavede i sommeren 2025, hvor der blev betalt transfers for over 150 millioner kroner.

Københavnerne kvalificerede sig torsdag aften til Conference League og kommer sandsynligvis til at hente flere spillere i de kommende døgn, ikke mindst til midtbanen og kanten.

Campo lavede tidligere på sommeren de anslåede spillerbudgetter i Superligaen for sæsonen 2026/27 forud for, at klubberne for alvor begyndte at handle - disse budgetter opdateres naturligvis, når det danske transfervindue er lukket.

FCK har i mange år med afstand haft Superligaens største spillerbudget med FC Midtjylland og Brøndby IF på de efterfølgende pladser.

Læs mere om budgetterne i nedenstående link.

Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer