Deres kriser udstiller selvdestruktiv Superliga
Sæsonen er endnu lang, men den aktuelle Superliga-stilling viser meget godt, at turneringen grundlæggende er bygget forkert op.
AaB
AGF
Brøndby IF
FC Fredericia
FC København
FC Midtjylland
OB
Randers FC
Silkeborg IF
Sønderjyske
Vejle Boldklub
Viborg FFHvem skal kyles ud af Superligaen til maj?
Er det Sønderjyske, der har fået en katastrofal resultatmæssig start med seks nederlag i syv kampe efter store udskiftninger?
Skal oprykkerne Lyngby og Horsens proppes tilbage i næstbedste række trods flere lovende kampe og markante satsninger på at blive faste Superliga-klubber?
Eller varer AGF og OB's problemer ved i en grad, så de simpelthen ender i nedrykningsfare?
Turneringen er, som den er, det vidste alle, da de af egen fri vilje stillede op til første runde tilbage i juli.
Men mens OB og AGF nok skal styre i sikkerhed fra deres nuværende 10. og 11. pladser, udstiller deres placeringer og sæsonstarten meget godt en selvdestruktiv tendens og grundlæggende natur i Superligaen, som den er bygget op i dag.
Hvem skal ud?
Kan du pege på en klub, der ikke arbejder professionelt og ikke satser seriøst og grundigt på at ligge i Superligaen?
Sønderjyske er startet skidt, fair.
Men det er ikke mere end fire måneder siden, de var ellers kæledægger, i øvrigt fuldt fortjent efter en massiv genrejsning og en jætteindsats af klubben og hele regionen efter meget hårde og, meget apropos, ødelæggende sæsoner med en velmenende men fagligt forfærdelig ringe amerikansk ejer.
De andre klubber i den forventede bund samt AGF og OB slider også hårdt for at blive stærkere og har gang i enorme stadionprojekter og forbedringer af træningsforholdene, hele vejen rundt arbejder dygtige folk med dygtige spillere, der har niveauet til at spille Superliga-fodbold.
Alligevel skal to hold ned i 1. Division, og det meste af ligaen sveder indtil marts i forsøget på at komme i Top 6 og indfri egne forventninger.
Det er her, kæden hopper af for mig, for hvorfor skal det være sådan?
Frygten fylder
Da Superligaen blev skåret fra 14 til 12 hold efter corona jublede jeg, og det gør jeg egentlig stadig, for 14 hold er elendigt til at lave en god fodboldturnering i Danmark.
Men som en del læsere nok har fanget, er jeg bestemt ikke fan af slutspillene og de belønninger og straffe, der ligger i det koncept, og for hvert år går nedrykningsfaren mig også mere og mere på.
Klubberne i Superligaen og 1. Division er væsentligt stærkere til både fodbold og forretning end for bare fem år siden.
Til gengæld fylder frygten for nedrykning enormt meget, og den kan nemt blive styrende.
Skal man afprøve en spændende spiller, der har brug for tid til at udvikle sig, eller skal man gå med dyrere, mere sikre løsning her og nu?
Tør man satse langsigtet, eller handler alt om ikke at rykke ned her og nu, sekundært om ikke at glippe Top 6?
Vejle Boldklub og FC Fredericia ser heldigvis ud til at klare sig fornuftigt efter deres nedrykning i maj, men AaB og Esbjerg er levende eksempler på, hvor meget en nedrykning kan ødelægge.
Lav det om!
Vi nærmer os lige så langsomt, at klubberne og Divisionsforeningen skal se på deres næste tv-aftale og eventuelle ændringer i strukturen, noget der tager tid at gennemføre.
Jeg mener ikke, den nuværende model, trods masser af spænding og gode præstationer især i toppen af ligaen, er sund for de klubber, der ikke er blandt de fem største og dermed tæt på vaccineret mod nedrykning.
Der er to veje.
Den ene er at udvide turneringen, som flere stemmer har nævnt, herunder FC Midtjyllands formand Claus Steinlein.
Selv om det vil svække det sportslige niveau, ville jeg gå på 16 klubber i stedet for 14, og så kun sende nummer 16 direkte ud og så lade nummer 15 og 14 spille for livet, enten mod hinanden eller nummer to og tre fra 1. Division.
Alternativt ville jeg blive på 12 hold og sætte nummer 11 til at spille playoff mod nummer to i 1. Division, eller endda skære Superligaen til 10 hold og én nedrykker, men til gengæld hælde ekstra ressourcer og fede fordele i 1. Division.
Det er nedrykningsfaren, der er dræbende fra Superligaen, og det er blevet det i en grad, så dansk fodbold må leve med, at en reform gør det sværere at rykke op fra 1. Division mod, at der ryger flere penge fra for eksempel en ny medieaftale fra 2030 fast derned.
Det nuværende system er selvdestruktivt og opmuntrer til kortsigtet arbejde og af at lade sig styre af frygt og forsøg på at minimere risikoen for at miste noget.
Det er helt fair sportsligt, hvis Sønderjyske bliver ved med at være det svageste hold i rækken og rykker ned, men strukturelt ødelægger en nedrykning ofte års hårdt arbejde og nedbryder langt mere, end en oprykning bygger op.
Det bør vi styre mere efter, som dansk klubfodbold ser ud i dag, også selv om en god løsning kommer til at koste tårer og ofre på kort sigt.
