Judas-råb mod Beijmo: Forskel på klubbernes status
Felix Beijmo måtte lægge øre til lidt af hvert, da AGF kom på besøg.

Det var ikke velset, da Felix Beijmo valgte at tage til FC København.
I hvert fald ikke i Aarhus, hvor den svenske stjerne sidenhen har fået en hård medfart.
Det fik han i den grad også fra lægterne, da AGF i oktober gæstede FC København og Felix Beijmo på hans nye hjemmebane i Parken, hvor han blandt andet blev mødt med "Judas-tilråb".
Det har dog ikke rørt meget i den svenske FCK-profil, fortæller han i et interview med Expressen.
- Om noget påvirkede det mig positivt. Jeg blev ekstra tændt. Jeg synes ikke, det er positivt eller noget, der bør ske, men jeg forstår godt, at folk har mange følelser. Så jeg lagde ikke så meget vægt på det.
- Jeg brugte min energi på at spille kampen. De må stå og råbe og gøre, hvad de vil. Det må stå for deres regning.

Felix Beijmo anerkender dog også, hvorfor det har taget hårdt på nogle AGF-fans.
- Jeg forstår skuffelsen over, at jeg skiftede til en klub i samme liga, men jeg tror, at mange forstår forskellen på klubbernes status, fortæller Felix Beijmo til svenske Expressen.
Den 28-årige svensker nåede at spille 120 kampe for De Hviie, hvor det blev til 10 scoringer og 15 oplæg.
Siden skiftet til FC København er det blevet til 24 kampe hidtil med to mål at bryste sig af.
Derudover kan Beijmo nu også skrive "svensk landsholdsspiller" på CV'et, da han i oktober debuterede for Graham Potters mandskab.
Aktuelt er Felix Beijmo også på svensk landsholdstjeneste, da han igen er blevet udtaget af Graham Potter.
Sverige møder Bosnien-Hercegovina og Polen i sine to resterende Nations League-gruppespilskampe.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | stopspillet.dk | Selvudeluk via rofus.nu | Spil ansvarligt
FC København
AGF












