Trods manglende nier: AGF-transferbudget stiger Fotos: 
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Trods manglende nier: AGF-transferbudget stiger

Mange efterlyser en ny nier hos AGF, men det er ikke fordi, pengene har manglet, eller man har været fedtet med dem hos mestrene denne sommer.

Superliga AGF CV Jacob Nielsen Lars Fournais Jakob Poulsen transfers AGF løn
Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det gjorde ondt på mange af AGF-fans, der sad og fulgte med på transferdeadline-aftenen, da TV 2 og Viaplay fra parkeringspladsen på Fredensvang omtrent samtidig meddelte, at nu var Carsten V. Jensen på vej hjem.

Det signal virkede ret tydeligt, uanset at transfers naturligvis sagtens kan indgås fra hvilket som helst sted, så længe man har internet- og telefonforbindelse.

Men det er nu ikke fordi, AGF ikke brugte penge på spillere denne sommer.

Ifølge Campos oplysninger er det utvetydigt, at AGF har øget klubbens spillerbudget denne sommer og generelt til 2026/27-sæson, og at klubbens sportslige ledelse med fodbolddirektør Carsten V. Jensen i front har opereret ud fra, at man havde flere penge til rådighed end i sidste sæson.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

At spillerbudgettet er øget vil sige, at AGF har budgetteret med at bruge flere penge på spilleromkostninger som løn, bonusser og signon-fees, og så ikke mindst til transfers i form af afskrivninger på spillerkøb.

AGF med en række indkøb

Tager man et nærmere kig på sommerens handler, peger billedet også i retning af et AGF-spillerbudget, der er steget.

AGF har købt Mikael Anderson, Callum McCowatt, Rasmus Carstensen, Daniel Leo Gretarsson, Sebastian Jørgensen og Colin Rösler samt skrevet nye kontrakter med Jens Jønsson og med Eric Kahl, Frederik Emmery og Gift Links, der allerede var i truppen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ud er røget Jonas Jensen-Abbew, der er eneste salg denne sommer, til få millioner kroner, og mens Felix Beijmo og Patrick Mortensen samt Henrik Dalsgaard har været på lønninger i den tunge ende af skalaen i AGF, modsvarer det på ingen måde prisen på tilgangene.

Richmond Gyamfi og Youssouph Badji, der er udlejet til Norge og Grækenland, var også udlejet i sidste sæson.

Da Campo og de øvrige medier torsdag talte med Carsten V. Jensen på Fredensvang efter lukningen af transfervinduet, var fodbolddirektøren da også tydelig omkring, at der havde været penge til rådighed til transfers i det, han samlet set så som et udmærket transfervindue trods AGF's aktuelt dårlige placering i ligaen.

AGF sender angriber til Grækenland

Jagtede en nier til AGF

AGF forsøgte frem til det sidste at hente en ny nier.

Tidligere på året havde AGF forsøgt sig på handler med Mikael Uhre og Alexander Lind før deres permanente transfers til FC Midtjylland og FC Nordsjælland, og århusianernes sportslige ledelse undersøgte også muligheden for at hente en række andre spillere, hvoraf nogle navne har været fremme.

- Det, der flytter fodboldspillere, det er lønpakker. Det er jo ganske simpelt, der er ikke nogen grund til at skjule det. Transferkroner og lønpakker, det flytter fodboldspillere.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Der har vi så heldigvis kunnet tiltrække en hel del dygtige spillere fra markedet, sagde Carsten V. Jensen blandt andet med henvisning til rækken af tilføjelser til truppen.

Århusianerne står foran ligaspil i Conference League, hvor man spiller seks kampe i oktober, november og december.

Her får man et tocifret millionbeløb i præmiepenge og yderligere gevinster for point i kampene.

Præmiepengene er dog markant mindre end i Europa League og især Champions League.

Forud for sæsonen vurderede Campo Superliga-klubbernes forventede spillerbudgetter til 2026/27-sæsonen, og her lå AGF i lejet 95 til 105 millioner kroner, hvilket er det fjerdestørste budget i Superligaen (læs mere her).

AGF meldte lige efter lukningen af transfervinduet ud, at man regner med et underskud på mellem 15 og 45 millioner kroner for 2026/27-regnskabet, hvilket er et budget lagt uden forventning om større spillersalg.

AGF præsenterer købet af Callum McCowatt

Mest læste

Notifications

Notifikationer