Pyro for en kvart million: Kæmpe straf til dansk klub Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pyro for en kvart million: Kæmpe straf til dansk klub

AaB kan se frem til en kæmpe bøde efter nordjysk lokalopgør.

AaB-tilhængere i en kamp mod Lyngby
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 30. oktober tog AaB imod de nordjyske rivaler Hobro.

Den fredag aften skulle vise sig at blive rigtig dyr for hjemmebaneholdet, der havde fået en hel del pyroteknik med ind på stadion.

Faktisk kan AaB se frem til en bøde på hele 250.000 kroner, fordi der blev fyret hele 100 styk pyroteknik af under opgøret mod Hobro. Affyringen medførte også en forsinkelse af opgøret.

I Fodboldens Disciplinærinstans' kendelse fremgår det, at antændingen af de 100 styk pyroteknik medførte en forsinkelse af anden halvleg på seks minutter.

Forsinkelsen af anden halvleg indgår ifølge kendelsen som en skærpende omstændighed i udmålingen af sanktionen til AaB.

AaB-tilhængere i en kamp mod Lyngby
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Grunden til, at bøden ender på en kvart million, er, at der er forskel på bødernes størrelse afhængigt af, hvor mange styk pyroteknik der antændes.

Når der bliver antændt mellem 51 og 100 styk, lyder bøden på 2.500 kroner per styk.

AaB straffes også med en betinget tilskuersanktion. Det betyder, at hvis AaB-fans i løbet af de næste 12 måneder overtræder DBU's love, så skal AaB spille en kamp kamp uden tilskuere på Vesttribunen.

AaB kan vælge at appellere kendelsen inden for 14 dage.

Under kniven: AaB’er misser resten af sæsonen

Mest læste

Notifications

Notifikationer