Tidligere SIF-profil meldes på plads på Færøerne Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Tidligere SIF-profil meldes på plads på Færøerne

Sammy Skytte skal angiveligt tilbage til Færøerne, men nu hos en ny klub.

Sammy Skytte og Kasper Fisker i en duel i en kamp mellem Brøndby og SIlkeborg
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Sammy Skytte har siden skiftet væk fra den danske Superliga været på noget af en fodboldrejse.

I den forgangne sæson repræsenterede han FA Šiauliai i Litauen, men nu går turen angiveligt videre – eller rettere sagt tilbage.

Ifølge transferjournalisten Rudy Galetti skifter den 29-årige dansker tilbage til Færøerne, hvor han skal tørne ud for NSÍ Runavík. Det skriver Galetti på X.

Sammy Skytte har tidligere begået sig på Færøerne, hvor han spillede to år i HB Tórshavn.

Skytte var en stor profil i Silkeborg IF i sæsonen 2017/18, hvilket resulterede i et skifte til de daværende danske mestre, FC Midtjylland.

Sammy Skytte og Kasper Fisker i en duel i en kamp mellem Brøndby og SIlkeborg
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Siden da har han spillet i både Norge, Litauen og på Færøerne. Her har han blandt andet repræsenteret Bodø/Glimt og Stabæk.

Derudover har han repræsenteret flere af de danske ungdomslandshold og står noteret for to U21-landskampe.

Transfervinduet er i gang. Læs mere om dette herunder.

Superligaens ta’-selv-bord: Her er spillerne, der kan hentes gratis

Mest læste

Notifications

Notifikationer