Brøndby-kending under pres: Klubben tvinges til svær beslutning Foto: Action Images via Reuters/Peter

Brøndby-kending under pres: Klubben tvinges til svær beslutning

Mads Hermansen er i strid modvind i West Ham, men han er i skrivende stund den eneste tilgængelige målmand i klubben.

Mads Hermansen
Foto: Action Images via Reuters/Peter

Mads Hermansen har det vanskeligt i West Ham, hvor den tidligere Brøndby-keeper har været genstand for massiv kritik fra klubbens fans.

Og nu kan danskeren imidlertid være nødt til at blive stående mellem stængerne, selvom flere britiske medier har vurderet, at han kunne have brug for en pause fra rampelyset.

Ifølge fanmediet West Ham Zone står klubbens nye manager, Scott Parker, nemlig med en vanskelig målmandssituation.

West Hams franske reservekeeper Alphonse Areola døjer med en skade og skal scannes for at få fastslået omfanget.

Samtidig er klubbens tredjevalg, Finn Herrick, også er blevet skadet. Det har betydet, at den unge keeper er blevet trukket fra Englands U20-landshold og er vendt tilbage til West Ham.

Dermed kan Parker stå uden andre oplagte muligheder end at fortsætte med Hermansen i målet, selvom fanmediet mener at vide, at cheftræneren skulle ønske at tage den tidligere Brøndby-profil ud af skudlinjen.

Mads Hermansen
Foto: Action Images via Reuters/Peter

Det sker på et tidspunkt, hvor landsholdsmålmanden altså har haft det svært.

I de seneste fire kampe har han indkasseret 11 mål, og han blev også mødt af utilfredshed fra tribunerne efter nederlaget til Blackburn, ligesom han tidligere på måneden måtte finde sig heftig kritik på de sociale medier.

Fans raser mod Brøndby-darling: Skal aldrig iføre sig trøjen igen

Parker overtog West Ham for nyligt efter at klubben valgte at fyre Nuno Espírito Santo.

Den tidligere West Ham-spiller fik en dramatisk start med 3-3 mod Cardiff, hvor holdet var bagud med 3-0 ved pausen, inden det senest blev til et 2-1-nederlag mod Blackburn.

West Ham har dermed kun hentet ét point i de seneste fire ligakampe, og holdet er gledet ud af top otte i Championship, som sikrer muligheden for oprykning til Premier League.

Mads Hermansen har kontrakt med West Ham frem til 2030.

Efter stærk sæson: Tidligere Brøndby-profil er kontraktfri

Mest læste

Notifications

Notifikationer