FCM-profil stikker til AGF: Vi havde klart det bedste hold Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM-profil stikker til AGF: Vi havde klart det bedste hold

Kevin Mbabu føler sig sikker på, at FCM-truppen var stærkere end AGF’s ditto.

Kevin Mbabu jubler efter et mål for FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland eller AGF?

Det var det store spørgsmål, når snakken faldt på favoritten til at vinde det danske mesterskab i den netop overståede Superliga-sæson.

Aarhus-klubben endte med at trække det længste strå og kunne derfor fejre sit første mesterskab i 40 år.

Imens fik FC Midtjylland sølvmedaljer og en pokaltitel at trøste sig på.

Målt på truppens kvalitet alene, mener Kevin Mbabu dog ikke, at AGF stod stærkest.

Det gør han klart i et interview med mediet Blick.

- På papiret var vi det med afstand bedste hold. Men vi havde en lang, lang sæson med et stort antal kampe. Jeg tror, at vi spillede 18 kampe mere end Aarhus (17, red.).

- I marts og april betalte vi prisen for en intens sæson. Men det skal vi ikke gemme os bagved, siger han.

Kevin Mbabu jubler efter et mål for FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Årsagen til de mange ekstra kampe skal særligt findes i Europa League, hvor FC Midtjylland drev det ottendedelsfinalerne og et exit efter straffespark mod Nottingham Forest.

- Vi havde et fantastisk run i Europa League. Vi skrev historie i Danmark, fordi intet hold nogensinde var kommet så langt i en europæisk turnering. Vi slog store hold, blandt andre Nottingham Forest, siger han.

Kevin Mbabus kontrakt med FC Midtjylland udløber denne sommer, og han skal derfor nu på klubjagt.

Han nåede i alt 73 kampe for midtjyderne.

Mest læste

Notifications

Notifikationer