FCM-profil ikke i tvivl: Vi kan vinde begge trofæer Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM-profil ikke i tvivl: Vi kan vinde begge trofæer

Pedro Bravo tror stadig på den ultimative succes.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Himmel eller helvede?

Om ni dage er sæsonen slut for de danske klubber.

Inden da har FC Midtjylland muligheden for at vinde både det danske mesterskab og Pokalen - men også muligheden for at stå tilbage med ingenting.

FCM-profilen Pedro Bravo tror dog fuldt og fast på, at han sammen med holdkammeraterne skal løfte to pokaler inden længe.

Det fortæller han til klubbens egne platforme.

- Jeg ser frem til at spille de sidste tre kampe. Jeg er virkelig spændt. Vi har et godt hold, så vi kan vinde begge trofæer, siger han.

Pedro Bravo i aktion mod AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I første omgang skal FC Midtjylland på en svær opgave ude mod FC Nordsjælland søndag.

- Vi har stor motivation til kampen på søndag, og jeg ser bare frem til den.

- Vi skal spille som et hold. Vi skal presse sammen og stå tæt i forsvaret som et hold - som en familie, siger han.

FC Midtjylland har lige nu to point op til AGF med to runder igen.

Udover søndagens kamp i Farum, skal midtjyderne en tur til Parken for at spille pokalfinale mod FC København, inden Brøndby IF gæster MCH Arena i den sidste spillerunde den 17. maj.

Efter guldbraget i Aarhus: Politiet sigter tre for racisme

Mest læste

Notifications

Notifikationer