Efter guldbraget i Aarhus: Politiet sigter tre for racisme
Tre mænd er blevet sigtet efter racismeparagraffen.

Søndag den 26. april blev der spillet guldbrag i Aarhus.
Det var dog ikke kun vigtigheden af opgøret mellem AGF og FC Midtjylland, der efterfølgende trak overskrifter.
Undervejs i opgøret blev der nemlig sendt racistiske tilråb fra tilskuerlægterne og ned til spillerne.
Det medførte i første omgang, at de to klubber tildelte gerningsmændene karantæner.
De tre gerningsmænd slipper dog ikke helt så let, for politiet er også gået ind i sagen.
Af Østjyllands Politis døgnrapport fremgår det nu, at man har sigtet tre mænd for de racistiske tilråb efter straffelovens paragraf 226b - også kendt som racismeparagraffen.
Ritzau var først med historien.
Der er tale om en 74-årig mand og en 24-årig mand med tilknytning til AGF, mens også en 35-årig mand med tilknytning til FC Midtjylland er blevet sigtet.
Artiklen fortsætter efter billedet.


De to AGF-tilhængere blev sigtet torsdag aften for racistiske ytringer henvendt mod udvalgte spillere fra FC Midtjylland, mens den 35-årige FCM-tilhænger er blevet sigtet for at ytre sig i racistiske vendinger mod en gruppe AGF-fans.
Findes de sigtede skyldige i sagerne, vil det typisk medføre alt mellem bøde eller fængsel i op til to år.

AGF
FC Midtjylland












