Tullberg erkender: Det ene point var nøglen i dag Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tullberg erkender: Det ene point var nøglen i dag

Ulvene måtte efterlade alt på banen i topbraget mod AGF, for at få point med hjem til Herning.

Mike Tullberg, Fc Midtjylland
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FCM-bossen synes på trods af, at det blot blev til et enkelt point, at hans spillere leverede en god arbejdsindsats søndag aften.

-Jeg er tilfreds med den præstation, der hedder at alle min spillere giver alt, hvad de har derinde. Når individualisterne ikke rammer dagen, så skal du kæmpe for det, og det synes jeg, vi gør. Vi kæmper for det ene point i dag, der bliver nøglen, og det er jeg tilfreds med, fortæller Tullberg til TV3+.

Inden kampen ville man nok sige, at FC Midtjylland bedst kunne leve med et uafgjort resultat. Men som kampen skred frem, skal AGF dog også være glad for, at FCM ikke løb med alle 3 point.

Cho Gue-Sung, der afløste topscorer Franculino i startopstillingen, har to 100 procent-chancer, som Tullberg gerne havde set blev omsat til mål.

- Det havde været dejligt, at han havde sparket i hvert fald den ene af dem ind. Jeg har ikke set den første mere end den ene gang på bænken, men
den anden er det klart - den skal han sparke ind, siger Tullberg.

Mike Tullberg, Fc Midtjylland
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Titelræset er fortsat helt åbent i mesterskabsspillet, men Tullberg forsøger ikke at lægge for meget vægt på tabellen.

-Som jeg siger til spillerne, vi skal have fokus på præstationen og ikke kigge så meget i den tabel. Det gjorde vi heller ikke for to år siden, da alle havde dømt os ude. Vi har fire kampe igen, vi spiller om to titiler, og vi har spillet en god sæson i Europa. Det er flot, afslutter FCM-bossen.

Der var høj intensitet i kulissen til topbraget søndag aften. Det kunne både mærkes og høres på lægterne. Læs mere om efterspillet her:

AGF efterforsker racisme-sager efter FCM-kamp: – Fjolser!

Mest læste

Notifications

Notifikationer