FCM forventer salg: ‘Bliver et vildt transfervindue’ Superligaklubben FC Midtjylland sportschef Kristian Bach Bak på et pressemøde i Herning, tirsdag den 26. august 2025.

FCM forventer salg: ‘Bliver et vildt transfervindue’

Transfer-teamet i FC Midtjylland arbejder på højtryk forud for en sommer, hvor sportschef Kristian Bach Bak mærker stor interesse for flere af klubbens bedste spillere.

Superligaklubben FC Midtjylland sportschef Kristian Bach Bak på et pressemøde i Herning, tirsdag den 26. august 2025.

📍Campo i Ikast

Mens FC Midtjyllands Superliga-trup gearer op til en afgørende uge i guldkampen, har klubbens transferafdeling travlt.

Fra scouts og videoanalytikere til flere personer, der er involveret i at købe spillere, er man langt i at undersøge, hvem der er interessante køb til sommer.

Der bliver kigget på angribere og kantspillere men snart sagt også alle andre positioner, så man er klar til at kvalificere sig til et ligaspil i Europa og igen spille om Superliga-guld.

Spillere har solgt sig selv

Bindeleddet ind til førsteholdet er sportschef Kristian Bach Bak, der har den daglige kontakt og ledelse sammen med cheftræner Mike Tullberg, mens andre bruger mere tid på at finde nye spillere og tale med klubber, der vil købe FC Midtjyllands bedste spillere.

Og det arbejder kører for fuldt tryk, uanset hvor intens dagligdagen med guldkampe i Superligaen er.

Det store overblik: Hvem er ude og hvem er klar til FCM mod AGF?
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Og intenst, det bliver det også til sommer, hvor en række af FCM's bedste yngre spillere kan blive solgt, mens flere veteraner som Kevin Mbabu og Paulinho meget vel kan tage videre til andre klubber.

- Vi vidste, at det var nu, det skulle ske. Når vi nu har præsteret, som vi har gjort i Europa, så er de her spillere enormt interessante for rigtig mange klubber. Vi har gjort det, vi havde håbet på, siger Kristian Bach Bak.

- De spillere, vi skal sælge, de har jo solgt sig selv på den her sæson, hvor vi har præsteret. Så vi ved, vi ser frem til et vildt transfervindue, hvor er heldige med, at vi er mange, der har været her i mange år, og som kan få maskineriet til at køre, samtidig med vi får de rigtige spillere ind og ud på det rigtige tidspunkt, siger FCM-sportschefen.

VM kan skabe kø

Sidste sommer hentede FCM tidligt i transfervinduet Philip Billing og Martin Erlic.

FCM-toppen ville hjertens gerne have samtlige nye spillere på plads, når træningen til den nye sæson gearer op omkring 1. juli.

Men hvor det normalt er meget svært at nå, bliver det i år stort set umuligt, forudsiger Kristian Bach Bak.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det allersværeste er, at der er VM. Og de store [klubber], de handler, når VM slutter. Og når VM slutter, der skal vi nærmest allerede i gang. Så de bedste og største handler, vi skal lave, dem kommer vi jo først til at lave, når vi har spillet ti-tolv kampe. Det er først der, transfervinduet slutter.

- Vi vil gerne handle tidligt, det vil alle klubber jo. Men specielt i år på grund af VM, og fordi vi har de her store handler, vi gerne vil lave, så er vi nødt til at vente på, storklubberne får lavet deres handler, før vi når til vores niveau. Det er vi nok nødt til at vente på, med mindre vi er heldige, og en af de kæmpe handler går igennem tidligt, siger Kristian Bach Bak.

Mange topklubber følger med

Talentspejdere og sportsdirektører er fast inventar til FC Midtjyllands kampe.

Det samme er agenter, blandt andet for klubbens unge profiler, der ser ud til at blive solgt.

Det følger naturligt med, når man spiller i topklubber i Superligaen, og derfor kommer pulsen også for alvor i vejret, når interessen bliver skiftet ud med konkrete tilbud.

Superligaklubben FC Midtjylland sportschef Kristian Bach Bak på et pressemøde i Herning, tirsdag den 26. august 2025.

De kommer, er forventningen i FC Midtjylland, men de er der ikke endnu, fortæller Kristian Bach Bak.

- Jeg vil sige, at der er meget interesse. Men konkret, og der er en stor forskel, der skal vi længere hen, før der kommer meget konkrete ting på bordet. Og sådan tror jeg, det er i alle klubber. Det er svært at have de konkrete ting på plads, før vi når længere hen. Men interessen, den har aldrig været større efter sådan en sæson, det siger sig selv, siger FCM-sportschefen, der sætter stor pris på at have en lang række kolleger, der dag til dag håndterer transferarbejdet.

De vandt guld med AGF: Tog færgen til udekampe

- Vi er heldige at have så mange folk. Vi har Kristian Kjær, der som teknisk direktør har til opgave at være på forkant og allerede har været afsted og har de rigtige relationer til klubber og agenter. Der kører jeg hverdagen her i forhold til de spillere, der er her, og på at vi holder snuden i sporet. Vi er et kæmpe lokomotiv med 'Stein' [Claus Steinlein, formand], Ove [Pedersen, vicesportschef] med det kæmpe netværk, og det gør, vi kan navigere i det her, siger Kristian Bach Bak.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu handler det om den rette balance mellem at få afklaring på de store salg og købt nye spillere, og at acceptere, at flere handler meget vel kan trække til de sidste uger og dage i transfervinduet til august.

- Vi har planer med spillere, vi satser på at sælge. Men de ved også godt, at det kan ske helt til sidst i transfervinduet. Der skal vi finde en balance, hvor vi henter et par stykker tidligt, og så har vi nogen, der skal spille for at blive solgt, siger Kristian Bach Bak.

To af de spillere, der meget vel kan blive solgt, er Franculino og Darío Osorio, hvilket både spillerne og deres agenter har fået at vide.

Også Aral Simsir, Victor Bak og Ousmane Diao kan sammen med målmand Elias Ólafsson være i spil, om end FCM sandsynligvis helst vil slippe for at sælge dem alle på samme tid.

Inden guldbrag: – Så tør jeg næsten kåre AGF som mestre

Mest læste

Notifications

Notifikationer