De vandt guld med AGF: Tog færgen til udekampe Flemming Povlsen ved præsentationen af Carsten V. Jensen som fodbolddirektør I AGF i begyndelsen af 2025. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

De vandt guld med AGF: Tog færgen til udekampe

AGF og dansk fodbold var totalt anderledes, da AGF senest vandt mesterskabet. Kom med tilbage her sammen med guldvinderen Flemming Povlsen.

Flemming Povlsen ved præsentationen af Carsten V. Jensen som fodbolddirektør I AGF i begyndelsen af 2025. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Poul Schlüter var statsminister, VM 1986 var blevet flyttet til Mexico på grund af et dødbringende jordskælv i Colombia, og fodboldspillere kunne stort set gå i fred.

Det var en tid før, at internettet var for andre end nørder i det amerikanske militær og på universiteter, DR var den eneste tv-kanal i Danmark med et par år til lanceringen af TV 2.

Og det AGF-hold, der det år vandt AGF's femte og hidtil sidste mesterskab, bestod ligesom langt de fleste rivaler af spillere på beskedne deltidskontrakter, der tjente deres løn på et rigtigt arbejde eller fik SU ligesom Flemming Povlsen.

- Det var et hold af mange vindere, stærke spillere med en stor og stærk mentalitet. En John Stampe, hvis plads vi sidder på i dag. Troels Rasmussen, Lars Lundkvist, Bjørn Kristensen, Bent Wachmann.

- Det var spillere, der gjorde miljøet omkring at spille fodbold i AGF hårdt, men hvor det også var hårdt for modstanderne at komme og møde AGF inde på det gamle Århus Stadion, siger Flemming Povlsen til Campo.

John Stampe i kamp for AGF. Foto: ERIK JEPSEN/SCANPIX NORDFOTO 2000

Lokale spillere

Hvor de bedste talenter i dag skifter til topklubber som 12-13-årige og med nye regler må rykke, når de er 10 år, var Flemming Povlsen først 18, da han kom til AGF.

Der var ikke udenlandske talenter på U/17- og U/19-hold, der dengang hed Junior- og Ynglinge-hold, og heller ikke på førsteholdene var der mere end enkelte udlændinge, mens begreber som videresalgspotentiale og transfer-strategi var ikke-eksisterende.

- Man har et talent, hvor man viser sig frem i forskellige turneringer, man spillede i. Så var der nogen, fra AGF, der syntes, det kunne være sjovt at få mig til AGF.

- Jeg havde prøvet det gennem flere år og havde haft en tryghed i Viby og var godt tilfreds. Det havde jeg sagt nej til i lang tid, men hvis jeg skulle tage det sidste skridt, skulle jeg ind til en klub, der kunne give mig den trampolin, så jeg kunne hoppe videre. Der var AGF det mest nærliggende i Århus, siger Flemming Povlsen.

Og det med udlændingene var der en god forklaring på i en fodboldliga, hvor professionalisering kun lige var begyndt i Brøndby.

- Det var ofte lukket land. Også fordi der jo ikke var penge i det. Man kunne ikke lokke en udenlandsk fodboldspiller til Danmark og sige, at du skal træne fire gange om ugen, du møder ind fra tre til seks, og du får ikke noget for det. Det var et helt andet setup.

- Det var 'local heroes'. Som folk også gerne vil have. Dengang som i dag forsøger man at bidrage til at hente lokale talenter ind, for det kan folk spejle sig i. Der var nogen fra oplandet, Jan Bartram fra Skive, folk fra forskellige steder i Østjylland. Men generelt, så var det dansk, siger Flemming Povlsen.

Små kontrakter

Det var ikke fordi, der ikke var eventyr undervejs.

Før sæsonen skiftede AGF cheftræner, man spillede træningsturnering i Thailand mod Thailands landshold, Sydkorea og Nordkorea, og midtvejs i sommeren spillede man Intertoto Cup mod Ujpest, Admira Wacker og Grasshopper.

I bedste række var der 14 hold, der i blandt Kastrup, Brønshøj og Næstved.

Flemming Povlsen med landsholdet i et billede dateret til 1989. Seniorkarrieren begyndte i AGF. Foto: Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Og fodbold var ikke det højbetalte spil, det er i dag, selv om enkelte som Povlsen selv kom videre til udlandet og tjente godt som fuldtidsprofessionelle.

- Det var så småt begyndt med professionalisering af fodbold. Men jeg gik på gymnasiet, og mine holdkammerater havde en civil karriere ved siden af, som de skulle balancere. I dag er der fuld fokus på fodbold, der er en dagligdag, der kun består af fodbold.

- Fodbold fyldte utrolig lidt tidspunkt i forhold til, hvad vi måske mentalt syntes, at det skulle fylde. Der var mange ude i det civile erhvervsliv for at gøre karriere der. Stampe og Troels Rasmussen var shippingfolk. Jeg gik i skole, andre var skolelærere. Det er jo så langt fra, hvad man kan tænke sig til i dag, siger Flemming Povlsen, der husker udebaneturene til Sjælland og København et årti før, Storebæltsbroen stod klar.

- Når vi skulle afsted til kampe, så var der en færge hernede, der sejlede fra Århus til Kalundborg. Vi kom ind klokken otte. Det tog mere eller mindre tre timer at sejle til Kalundborg. Vi fik spillet lidt kort, spist en rugbrød, kørte over og spillede så kamp klokken 13, som det ofte var dengang.

Flemming Povlsen ved præsentationen af Carsten V. Jensen som fodbolddirektør I AGF i begyndelsen af 2025. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

- Efter det kørte man op til Sjællands Odde igen, tog færgen over til Grenaa eller Ebeltoft, og så var vi inde om aftenen igen. Og så startede arbejdsdagen næste dag klokken syv. Det er fedt for fodbold, at vi har bevæget os i den rigtige retning, det var en tidsrøver, siger Flemming Povlsen.

Hører stadig om 1986

Flemming Povlsen tog halvvejs i sæsonen til Real Madrid, hvor han spillede på andetholdet.

Han røg videre til FC Köln året efter, siden PSV og spillede i Borussia Dortmund, da han og landsholdet vandt EM 1992.

Og dansk fodbolds største triumf hører Povlsen selvsagt meget for, men 1986-mesterskabet er også noget,

- Det krævede også noget dengang at blive danske mestre. For det er et unikt produkt på en sæson, hvor du til sidst kan stå med noget, du kan vise frem til din klub, dig selv som spiller og til fansene og byen.

Jakob Poulsen under AGF's kamp mod FCN.
Ligesom ved seneste guld i 1986 har AGF fået ny cheftræner før sæsonen. Kan Jakob Poulsen vinde guld i første hug med AGF? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Selv om det er mange år siden, bliver 1986 stadig hævet frem. 'Hold op, det er lang tid siden. Kan I huske det?' Det er der jo snart ikke ret mange, der kan, fordi de generationer er ved at være uddøde, men de ligger der som et statement på klubbens størrelse,der tæller i Århus her 40 år senere.

Nu håber Povlsen, at AGF lever op til favoritværdigheden og klarer slutspurten, så Århus får noget andet at tale om end, hvor svært man har ved at vinde titler.

- Du skal vinde mesterskaber for os, og tingene skal have den størrelse, man synes, at klubben er berettiget til. 1986-holdet stod jo også på skuldrene af nogle gamle hold fra 60'erne, som vandt en masse pokaler og mesterskaber. Det skal hele tiden puttes noget på, og var en pokalsejr i '96, men det er for lidt i forhold til der, hvor man gerne vil se sig selv.

Se Campos interview med Flemming Povlsen i videoen over artiklen.

Der er lagt op til fest og farver i Århus, hvis AGF vinder mesterskabet.

Læs mere om forberedelserne her:

AGF tør ikke tale om guld, men byen gør klar: Bliver helt crazy

Mest læste

Notifications

Notifikationer