Det store overblik: Hvem er ude og hvem er klar til FCM mod AGF?
Flere spillere misser guldbraget mellem FC Midtjylland og AGF mandag aften. Få det fulde overblik her.

Sjældent har man ventet så utålmodigt på mandag.
Det spidser for alvor til i Superligaen, hvor guldkandidaterne fra AGF og FC Midtjylland tørner sammen på MCH Arena i en kamp, der kan blive sæsondefinerende.
Fem point adskiller de to hold forud for opgøret, og en sejr til gæsterne fra Aarhus kan gøre det første AGF-guld i 40 år til så godt som en realitet.
Men der er flere spillere i begge lejre, der som følge af skader og karantæne ikke kommer til at spille en rolle i opgøret mellem FCM og AGF - få det fulde overblik herunder:
Karantæner
Det er kun FC Midtjylland, der er ramt af karantæne-kvaler til det spændende opgør på MCH Arena.
Tre spillere må sidde over ude i skammekrogen, og det er bestemt ikke uvæsentlige spillere.
Forsvarsspillerne Kevin Mbabu og Ousmane Diao har skrabet nok strafpoint sammen til ikke at være med mod AGF, og det samme er tilfældet med midtbanemanden Pedro Bravo.
Midtjyderne kan dog glæde sig over, at offensiven får et tiltrængt boost, da Gue-sung Cho har udstået sin karantæne og er kampklar igen.
Artiklen fortsætter efter billedet.



Skader
På skadesfronten er der både spillere, der er helt sikkert ude og delvist tvivlsomme til opgøret mellem FCM og AGF.
Det er dog ikke tilfældet med Stefen Tchamche og lejesvenden Rasmus Carstensen.
FCM-træner Mike Tullberg fortalte torsdag formiddag til Campo og de øvrige medier på Dream99, at hverken Junior Brumado eller Philip Billing er klar til kamp, men det er derimod Dario Osorio, der ellers fik lidt knubs med Brøndby IF.
Derudover skulle Edward Chilufya også være klar til som minimum at sidde på bænken, håber Mike Tullberg.

Opgøret mellem FC Midtjylland og AGF bliver sparket i gang klokken 19.00 på MCH Arena mandag aften.
To tidligere guldvindere med FC Midtjylland kan gøre noget helt unikt, hvis AGF løber med det fineste sølvtøj i denne sæson i Superligaen.
Læs mere her:

AGF
FC Midtjylland












