Dansk Fodbold

25 spillere udtaget til Kasper Hjulmands trup

Landstræner Kasper Hjulmand har tirsdag sat navne på de 25 spillere, der senere på måneden skal møde Nordirland og Slovenien i EM-kvalifikationen.

Landstræner Kasper Hjulmand har sat navn på de 23 spillere, der er udtaget til EM-kvalifikationskampene mod Nordirland og Slovenien i juni.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er vigtige point på spil, når det danske landshold senere på måneden møder Nordirland og Slovenien i EM-kvalifikationen.

Danmark fik en lunken start på kvalifikationen, da det i marts blev til en sejr over Finland, men efterfølgende kom fadæsen mod Kazakhstan, hvor Danmark formøblede en 0-2-føring og måtte rejse hjem et 3-2-nederlag.

Fredag den 16. juni møder Danmark Nordirland i et udsolgt Parken, hvor landsholdet stiller op i relancerede udebanetrøjer fra VM i 1986. Tre dage senere, mandag den 19. juni, gælder det så en udekamp i den slovenske hovedstad Ljubljana.

Tirsdag kunne DBU og Kasper Hjulmand offentliggøre, at de har forlænget samarbejdet, så Hjulmand vil være dansk landstræner potentielt til og med VM i USA, Canada og Mexico i 2026.

Officielt: Hjulmand forlænger som dansk landstræner

Forlængelsen blev offentliggjort få timer inden, at Kasper Hjulmand satte navn på de spillere, som han vil gøre brug af i de kommende to landskampe.

Her var den største overraskelse måske, at landstræneren udtager hele 25 spillere, men på pressemødet lød det, at han muligvis ville skære truppen til inden kampen mod Slovenien.

Landsholdstruppen til EM-kvalifikationskampene i juni:

Målmænd:
Kasper Schmeichel (Nice)
Frederik Rønnow (Union Berlin)
Mads Hermansen (Brøndby)

Forsvar:
Alexander Bah (Benfica)
Andreas Christensen (FC Barcelona)
Jens Stryger Larsen (Trabzonspor)
Joakim Mæhle (Atalanta)
Rasmus Nissen Kristensen (Leeds)
Simon Kjær (AC Milan)
Victor Nelsson (Galatasaray)
Joachim Andersen (Crystal Palace)
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen (Brentford)

Midtbane:
Christian Eriksen (Manchester United)
Mathias Jensen (Brentford)
Mikkel Damsgaard (Brentford)
Morten Hjulmand (Lecce)
Philip Billing (Bournemouth)
Pierre Emile Højbjerg (Tottenham)

Angreb:
Jonas Wind (Wolfsburg)
Andreas Skov Olsen (Club Brügge)
Martin Braithwaite (Espanyol)
Mohamed Daramy (F.C. København)
Rasmus Højlund (Atalanta)
Yussuf Poulsen (RB Leipzig)
Jesper Lindstrøm (Eintracht Frankfurt)

Danmarks resterende EM-kvalifikationskampe i 2023:

  • 16. juni: Nordirland (h)
  • 19. juni: Slovenien (u)
  • 7. september: San Marino (h)
  • 10. september: Finland (u)
  • 14. oktober: Kasakhstan (h)
  • 17. oktober: San Marino (u)
  • 17. november: Slovenien (h)
  • 20. november: Nordirland (u)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P