LaLiga

Xavi: Lewandowski ved, det er et medium-langt projekt

FC Barcelona-træneren, Xavi, forsikrer om, at Robert Lewandowski er indforstået med projektet i klubben.

Robert Lewandowski i FC Barcelonas Europa League-kamp mod Manchester United.
Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

FC Barcelona er flyvende i den hjemlige liga, men halter stadig efter på den europæiske scene.

Torsdag endnu et europæisk exit, da catalanerne blev slået ud af Europa League af Manchester United på trods af en tidlig føring.

Efterfølgende kom det frem, at catalanernes store stjerne Robert Lewandowski efterfølgende lod sine frustrationer gå ud over en af sine holdkammerater.

Klubbens cheftræner, Xavi Hernandez, har dog forsikret om, at Robert Lewandowski er indforstået med projektet i Barcelona:

– Han (Lewandowski, red.) ved, at det er et medium-langt projekt, og han er klar over, hvor ham er. Vi har lavet ændringer siden sidste år, og vi kan vinde titler. Det er målet denne sæson. Det er han klar over, og han har set, at vi har konkurreret med extraordinært gode hold, siger Xavi ifølge Mundo Deportivo.

Spanieren erkender dog, at holdet skal være bedre til at iscenesætte den træfsikre polak:

– Det han mangler mest, er den sidste aflevering, det sidste indlæg. Vi skal opsøge ham mere, men han deltager meget i holdet angrebsspil.

Brasilianske genialiteter blev forskellen, da Manchester United sendte Barcelona ud af Europa League

Lewandowski og Barca møder søndag Almeria på udebane. Kampen vises på TV2 SPORT X og TV2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P