VM 2022

1 min læsningFør VM: FIFA lancerer nyt tiltag mod online diskrimination

FIFA har annonceret et nyt tiltag, der skal beskytte spillerne mod online diskrimination under VM.

1 min læsning
Her er VM-nationernes øgenavne. VM 2022 Qatar.
Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix

Online diskrimination er et stigende problem i fodboldverden.

Fremkomsten af sociale medier har gjort det lettere end nogensinde for ‘fans’ at sende ubehagelige beskeder til fodboldspillere. Det oplevede danske Joachim Andersen ikke mindst, da han modtog dødstrusler tidligere på sæsonen.

Det vil det internationale fodboldforbund, FIFA, nu forsøge at komme til livs ved at minimere synligheden af hate speech for spillerne ved den kommende VM-slutrunde i Qatar.

Det vil de gøre ved at oprette en beskyttelses-service til sociale medier, hvor man vil moderere og anmelde opslag af hadefuld karakter.

Servicen vil være tilgængelig for alle spillere, der deltager ved de kommende verdensmesterskaber.

– Ved VM 2022 er vi glade for at lancere en service, der vil hjælpe med at beskytte spillerne fra de skadelige effekter, som sociale medier kan have på deres mentale helbred og velbefindende, siger FIFA præsidenten, Gianni Infantino, om tiltaget til fifa.com.

Hareide raser mod FIFA: De skider på spillerne

Senest satte den danske Brentford-manager, Thomas Frank, og en række andre Premier League-klubber ligeledes fokus på problematikken ved online diskrimination.

Det gjorde de i et åbent brev, som de – sammen med organisationen, Kick it Out – blandt andet sendte til henholdsvis ejeren af Twitter, Elon Musk, samt Facebook-stifteren Mark Zuckerberg. Det kan du læse mere om her.

VM 2022 i Qatar løber af stablen i næste uge, hvor Danmark spiller sin første kamp tirsdag d. 22 november mod Tunesien. Kampen bliver vist på DR1 og DRTV.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer