VM 2022

3 min læsningThomas Frank deler beretning fra vital kamp: Everton-fans lejede sig ind på fem forskellige hoteller

Thomas Frank sætter ord på de vildeste stadionoplevelser fra Premier League, hvor han deler en særlig historie fra Liverpool, hvor Brentford skulle møde et nedrykningstruet Everton-hold.

3 min læsning
Frank Lampard
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Thomas Frank har gang i sin anden sæson som Premier League-manager, hvor han sammen med sin stab har været med til at føre Brentford op i det fineste selskab i engelsk fodbold.

Nu deler han ekslusivt en historie med campo.dk, der satte danskeren i stævne i London, hvor man blandt andet kommer ind på de vildeste stadionoplevelser i sin tid som manager i Premier League samt en vild oplevelse med en række Everton-fans, der i sidste ende dog endte med at skuffe danskeren.

– Anfield glædede jeg mig til, fordi det er så ikonisk. Da de sang ‘You’ll Never Walk Alone’, der gør jeg mig selv den tjeneste og lige at kigge rundt og tænke: “Okay, det er sgu’ meget fedt det her”.

– Og jeg kan huske på Tottenhams stadion – det nye – det er vildt imponerende.

Thomas Frank siger det gerne højt: No dickheads her!

– Og så Goodison Park, da vi møder Everton, hvor de jo var i et nedrykningsdrama. Vi er et godt sted, men vi kan nærmest spille dem ned. De har vistnok tre kampe igen, men de er virkelig ‘in the mixed’ der.

– Den stemning; for det første, skulle vi køre en anden rute og vi vidste godt – tror jeg – at de for to-tre uger siden havde vækket Chelsea op midt om natten på deres hotel, så vi havde også ekstra security på, men selvfølgelig fandt de ud af, hvor vi var på hotel.

– Men vi fandt faktisk ud af, at de havde booket sig ind – altså de havde lejet et værelse – på fem forskellige hoteller, de her Everton-fans, så de havde gjort deres arbejde godt, vil jeg sige, tilføjer Frank og fortsætter:

Thomas Frank giver eksklusivt Brentford-indblik: Jeg er priviligeret og har en afgørende stemme

– De tændte fyrværkeri af midt om natten og det bragede og buldrede og alt muligt andet, men jeg var lidt skuffet, fordi hvis man gør det ordenligt, så gør man det klokken to, klokken tre, klokken fire, klokken fem, ikke? Men de gjorde det kun én gang.

– Anyway, da vi træder ind på banen var det sindsygt. Jeg kunne ikke høre, da dommeren fløjtede kampen i gang. Fuldstændig vanvittigt og så ender vi faktisk også med at vinde kampen 3-2, slutter Thomas Frank, der dog kunne bevidne, at Everton endte med at forblive i Premier League.

Du kan se hele TV-interviewet med Thomas Frank øverst i artiklen.

Bekræftet: Danmark fortsat i top ti på verdensranglisten før VM-start

Thomas Frank og Brentford skal lørdag en tur til St James’ Park, hvor Newcastle United tager imod i Premier League i en kamp mellem tabelens øjeblikkelige nummer syv og nummer ti.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer