VM 2022

3 min læsningAV! FC Barcelonas kæmpe gæld – skylder 1,1 milliard til disse fem klubber

Selvom tingene begynder at se positive ud for FC Barcelona, er der stadig lang vej til permanent succes og sund drift for den traditionsrige spanske fodboldklub. Det skyldes FC Barcelonas kæmpe gæld på spillere til andre klubber.

3 min læsning
FC Barcelona skylder mere end 1 milliard kroner for fem spillere, hvor af de tre ikke længere spillere i klubben
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Albert Gea

FC Barcelona skylder 1,1 milliard for gamle handler.

Klubben, der ad flere omgang har solgt ud af stadionnavn, tv-rettigheder og andet for at lukke gæld, har stadig meget store gældsforpligtigelser.

‘Barca’ skylder således også store summer til flere af de største europæiske klubber for handler, der er op til adskillige år gamle. Helt præcist er FC Barcelonas kæmpe gæld på tidligere spillere på 147 millioner € for fem spillere, hvor af der kun er to af dem tilbage i klubben.

FC Barcelonas indsats for at komme tilbage til toppen af LaLiga og Champions League har blandt andet resulteret i tilgange af Robert Lewandowski, Raphinha, Andreas Christensen, Jules Kounde og Franck Kessie samt en dyr forlængelse af Ousmane Dembélés kontrakt.

Men Barcelonas kæmpe gæld skyldes stadig, at der ikke er afregnet for en hel del profiler.

FC Barcelona skylder stadig 1,1 milliard for disse spillere:

Flere af de store gældsposter, FC Barcelona stadig har, er på spillere, der i længere tid ikke har optrådt for klubben. Det beretter det spanske medie Catalunya Ràdio.

Philippe Coutinho:

FC Barcelona købte i sin tid den brasilianske troldmand for 135 millioner € eller svarende til mere end 1 milliard kroner, hvor de stadig mangler de sidste betalinger til Liverpool. FC Barcelona mangler at betale Liverpool 14 millioner €. Knap 100 millioner kroner. Philippe Coutinho var ironisk nok med til at besejre FC Barcelona med 8-2 i Champions League i 2020-sæsonen, hvor han spillede på leje for FC Bayern München og selv scorede to mål for siden at vinde Champions League-finalen med den tyske storklub.

Frenkie de Jong:

FC Barcelona var i sommer tæt på at sælge sin hollandske midtbanespiller Frenkie de Jong til Manchester United, men den lille hårdtarbejdende hollænder er stadig at finde på Campo Nou. FC Barcelona skylder dog stadig Ajax 32 millioner € for handlen i sin tid.

Sergiño Dest:

En anden Ajax-spiller, FC Barcelona for nylig har investeret i, er Sergiño Dest. Den amerikanske/hollandske backspiller er dog ikke at finde i klubben længere. Dest spiller nu i AC Milan, men FC Barcelona skylder stadig 10 millioner € til Ajax.

Miralem Pjanić:

FC Barcelona købte Miralem Pjanić fra Juventus FC for 60 millioner €, men der er stadig en mellemregning på 36 millioner €, der skal sendes til støvlelandet. Den bosniske midtbanespiller nåede kun 19 LaLiga-kampe for FC Barcelona, da den tidligere cheftræner Ronald Koeman stort set ikke benyttede sig af bosnieren i sin tid som cheftræner. Pjanic har været lejet ud til Besiktas i Tyrkiet og er nu solgt til Sharjah FC.

Ferran Torres:

Den spanske landsholdsspiller Ferran Torres blev i januar i år købt i Manchester City for 55 millioner €. Et beløb svarende til +400 millioner danske kroner. FC Barcelona skylder dog stadig 53 millioner, som skal betales tilbage i denne og de kommende sæsoner. Så groft sagt har Barca ikke betalt en rød reje for Torres endnu.

FC Barcelona spiller lørdag aften mod Mallorca i LaLiga, og klubben er lige nu placeret på en andenplads i den bedste spanske række.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer