3F Superligaen

Agent: Bred interesse for Pione Sisto

Pione Sisto mangler ikke bejlere, hvis FC Midtjylland er klar på et salg. Det fortæller agent og bror Angelo Sisto.

Sisto
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Pione Sisto og FC Midtjylland er havnet i lidt af en konflikt, efter offensivsspilleren og de danske sølvvindere er røget i klinch efter en episode på træningslejr i Belgien.

Det har blandt andet medført, at klubben har sendt Pione Sisto en tur ned på U19-holdet, hvor han nu passer sin træning.

Skulle FC Midtjylland være klar til at afskibe Pione Sisto på en transfer, så er valgmulighederne mange for den tidligere danske landsholdsspiller. Det fortæller Pione Sistos bror, Angelo, som også agerer agent for ham til bold.dk:

INDBLIK: Pione Sistos magiske og turbulente fodboldrejse – hvad så nu?

– Jeg bliver kimet ned på telefonen. Det gør jeg. Og det bevidner jo, at Pione virkelig er en attraktiv spiller. Det er også uafhængigt af, hvordan situationen er her. Der er klubber, som tror på ham og gerne vil satse på ham, siger Angelo Sisto til bold.dk.

Her afviser han samtidig at kommentere på, om der er interesse fra andre danske klubber.

– Vi er selvfølgelig oppe i en god skala, men vi taler naturligvis ikke om top, top, topklubberne i verden. Det er ikke der, vi er, men vi er ude i nogle klubber, som er store, lyder det fra Angelo Sisto,

Ekspert om Pione Sisto-gate: Han er færdig i FC Midtjylland

Pione Sisto var senest i aktion for FC Midtjylland under klubbens træningslejr i Belgien.

Her fik han en halv time mod Gent i midtjydernes sidste testkamp, inden Superligaen atter blev sparket i gang. En kamp, hvor Pione Sisto kun sprintede én meter i ren protest. Det har Claus Steinlein tidligere fortalt.

Noget, du kan læse mere om herunder:

Steinlein åbner op om Sisto-sag: Han sprintede kun én meter!

Den 27-årige offensivspiller har tidligere optrådt i LaLiga, hvor han opnåede 135 kampe for Celta Vigo.

Her bidrog han blandt andet med 18 scoringer og 14 oplæg, inden FC Midtjylland i september 2020 hentede ham retur til Heden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P