LaLiga

Spansk medie: FC Barcelona har indstillet sigtekornet på Betis-stjerne

Xavi & co. har længe ledt efter en offensiv kreatør til at pryde midtbanen. Nu går de angiveligt efter en fransk midtbaneprofil fra Real Betis.

Nabil Fekir er ønsket af FC Barcelona
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den catalanske storklub, FC Barcelona, har allerede hentet Andreas Christensen og Franck Kessie på frie transfers i dette transfervindue, men nu vil de styrke deres midtbane yderligere med en fransk tekniker fra ligakonkurrenten Real Betis.

Det skriver Estadio Deportivo tirsdag.

Hop ind og følg os på vores Facebook-sideInstagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Det drejer sig om 28-årige franskmand Nabil Fekir, der dog er på kontrakt i Betis frem til 2026 og er udstyret med en frikøbsklausul på 50 millioner euro, svarende til 372 millioner danske kroner.

Dette skulle dog ikke afskrække ‘Blaugrana’, der, ifølge mediet, kan få fingrene i midtbanespilleren for et beløb i nærheden af 300 millioner danske kroner.

Spansk medie: FC Barcelona sender stærkt signal til Braithwaite – udeladt fra træningslejr

Indkøbet kan dog afhænge af, hvad transfersagaen mellem Frenkie de Jong og Manchester United ender med, lyder det.

FC Barcelona har ydermere haft et godt øje til Manchester Citys portugiser, Bernardo Silva, men da han er én af Pep Guardiolas nøglespillere og koster det dobbelte, ligner det, at storklubben nu retter blikket mod Fekir.

Det til trods for, at Silva selv har bedyret, han ønsker at skifte til klubben. Læs mere om det i nedenstående artikel.

City-profil chokerer: Jeg vil til FC Barcelona – nu!

Nabil Fekir har repræsenteret den sydspanske klub Real Betis siden 2019, hvor han kom til fra franske Lyon. Det er blevet til 22 mål og tre assists i 118 kampe i den grøn- og hvidstribede klubtrøje.

Han har desuden spillet 25 kampe for det franske A-landshold med to mål til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P