2 min læsningMedie: Nu er FCM’s dyreste transfer nogensinde på vej hjem

Marrony er på vej væk fra FC Midtjylland på en lejeaftale til hjemlandet Brasilien.

2 min læsning
Marrony er på vej til et klubskifte væk fra FCM
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Navnet Marrony har haft en negativ klang, når den brasilianske angriber er blevet nævnt i medierne. Nogle vil mene, han aldrig fik chancen på FC Midtjyllands holdkort, mens andre vil gå mere kontra til den påstand.

Faktum er, at det 23-årige rekordindkøb fra Atletico Mineiro aldrig rigtig har fået vist Bo Henriksen & co., hvad han kan på en fodboldbane. Derfor har rygterne svirret længe om, at han gerne vil tilbage til Brasilien. Den handel synes nu tættere på, skriver Ekstra Bladet lørdag.

Wilshere i tænkeboks: Har tre vidt forskellige kort på hånden

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Det danske medie har fået bekræftet historien af FC Midtjylland, der sender Marrony på en lejeaftale til Fluminense i en handel, der skal dække spillerens lønomkostninger for den kommende sæson. Svarende til godt og vel to millioner.

Bo Henriksen om tilbagevendt spidsangriber: Alt er muligt!

Desuden er der en inkluderet købsoption på angriberen på 30 millioner, der nogenlunde dækker det beløb, som Svend Graversen og FCM pungede ud for ham sidste sommer.

Med lønindtægterne fra den brasilianske klub, svarer det cirka til de 33 millioner, som flopindkøbet har kostet klubben.

Historien om en retur til hjemlandet giver desuden god mening, da han i flere ombæringer har været på ferie for at besøge sin familie, som angiveligt ikke er flyttet med til Herning/Ikast-området. Det indbefatter også uortodokse tidspunkter midt i sæsonen, hvor han har fået orlov til at besøge sit spædbarn og sin kæreste.

De personlige forhold mixet med manglen på sportslig succes på Heden, har derfor udmundet sig i den angivelige retur.

Lokalmedie erfarer: FC Midtjylland henter ny mand til midtbanen

Han har spillet 11 officielle kampe uden at score eller assistere. Det eneste mål han har scoret, faldt i en træningskamp i forbindelse med forårets træningslejr til Portugal.

Marrony har fortsat kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2026.

Timeline

Notifications

Notifikationer