1 min læsningLokalmedie erfarer: FC Midtjylland henter ny mand til midtbanen

Herning Folkeblad erfarer, at FC Midtjylland har fået styr på endnu en sommertransfer. Han skal optræde på den centrale midt.

1 min læsning
Svend Graversen og Bo Henriksen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I begyndelsen af denne sommer har erfaringen og ungdommen vinket farvel fra FC Midtjyllands maskinrum.

Lejeopholdet for Max Meyer er udløbet, hvorfor tyskeren vender tilbage til tyrkiske Fenerbahce, mens Oscar Fraulo er præsenteret i Borussia Mönchengladbach.

Nu ser det dog ud til, at midtjyderne har sikret sig en forstærkning til midtbanen.

Ifølge Herning Folkeblads oplysninger er FC Midtjylland meget tæt på en aftale med ivorianske Chris Kouakou, der kan komme til den midtjyske hede på en fri transfer fra tunesiske CS Sfaxien.

Den 22-årige midtbanespiller var i denne sæson med til at sikre den tunesiske topklub en tredjeplads i mesterskabsspillet og den tunesiske pokaltitel.

Officielt: Ung FCM-angriber fortsætter i PSV

Ifølge Transfermarkt har Kouakou spillet 63 kampe for Sfaxien siden sin debut. Her er det blevet til tre mål og tre oplæg for ivorianeren.

Rygtet om midtbanespillerens skifte startede på Twitter, hvor man ofte skal have sit kritiske øje rettet mod budbringeren. Herning Folkeblad beretter dog, at deres kilder tæt på klubben har bekræftet, at parterne er tæt på en aftale.

Timeline

Notifications

Notifikationer