Europæisk Fodbold

Medie: Så meget skal klubberne bruge på Haaland

Hvis Haalands bejlere skal betale transfersum, agenthonorar og løn til det norske stjerneskud, er det ikke småpenge, de skal forberede sig på at spendere.

Erling Haaland er rygtet til PSG, Manchester City, FC Barcelona og Real Madrid samt en række andre europæiske storklubber.
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Mange af de største fodboldklubber i verden er blevet meldt interesserede i norske Erling Haaland.

Man har fået indtrykket af, at den 21-årige angriber mere eller mindre selv kan vælge, hvor fremtiden ligger.

Senest er FC Barcelona og Real Madrid blevet udråbt som værende de mest oplagte klubber for Erling Haaland, men klubberne skal altså gøre sig nogle seriøse overvejelser i forhold til økonomien – især med tanke på FC Barcelonas lønbudget.

Læs også: FC Barcelonas overforbrug er en hån mod andre klubber

Nu skriver The Mirror, der skulle have sine informationer fra spanske kilder, at det samlede beløb for transfersummen, agenthonoraret og lønnen for en seksårig kontrakt med Erling Haaland vil løbe op i svimlende 292 millioner pund. Det svarer til lige knap 2,6 milliarder danske kroner.

Læs også: Medie: Agent giver Barcelona Haaland-ultimatum

Hertil skal det siges, at Haaland til sommer kan købes for “små” 500 millioner kroner, da der til den tid kun er to år tilbage af nordmandens kontrakt med Dortmund, hvorfor frikøbsklausulen i kontrakten bliver aktiveret. Med andre ord, så er det altså ikke transfersummen, der trækker det samlede beløb hele vejen op til 2,6 milliarder.

Om Erling Haaland vælger at tage til Real Madrid, FC Barcelona, Manchester City eller et fjerde sted, er endnu uvist. Der er dog noget der tyder på, at Haaland snart træffer sin beslutning. Det kan du læse mere om her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P