PORTRÆT: FC Barcelona – Mere end en klub
FC Barcelona er en af de mest kendte fodboldklubber - ikke blot i Catalonien og Spanien – men i hele verden. Campo.dk giver her et indblik i, hvordan det hele startede og rejsen til den nuværende status blandt verdens allerstørste.
Champions League
LaLigaCruyff, Maradona, Simonsen, Lineker, Laudrup, Ronaldo, Ronaldinho, Messi. Listen over verdensklassespillere, der har spillet for FC Barcelona, er alenlang. Blaugrana, som holdet også kaldes grundet de blå og røde farver i den genkendelige FC Barcelona trøje, har en rig og glorværdig historie og stor betydning lokalt, hvor klubben er blevet et symbol på hele Catalonien. Deraf klubbens motto: ’Més que un club’ – Mere end en klub.
Når man ser på FC Barcelona i dag, er ingen i tvivl om klubbens størrelse. Mægtige Camp Nou er det største stadion i Europa og har lagt græs til mange triumfer i den bedste spanske række, og tager man en tur rundt på klubbens museum, er det svært ikke at blive imponeret.
På FC Barcelonas museum ved Camp Nou kan man blandt andet se replikaer af klubbens fem vundne Champions League-trofæer (Den første titel blev dog vundet i 1992, før turneringen fik sit oprindelige navn, Champions League, red.). Foto: Ank Kumar.
Her er Champions League-trofæer udstillet blandt billeder af nogle af verdens allerbedste fodboldspillere gennem tiden i Barcas genkendelige blå- og rødstribede trøjer – heriblandt danskere. Men der er en tid før de mange triumfer og verdensstjerner.
En storklub bliver til
Historien om FC Barcelona starter tilbage i 1899. Nærmere bestemt den 18. oktober, hvor schweiziske Hans Gamper (senere kendt som Joan Gamper, red.) indrykkede en annonce i det lokale medie Los Deportes i forsøget på at samle fodboldspillere til en klub i Barcelona. Det lykkedes efterfølgende at samle et hold af spillere fra Schweiz, Tyskland, England og Spanien den 29. november samme år, og FC Barcelona blev stiftet.
Sådan så Hans Gampers annonce ud i 1899, da han søgte fodboldspillere til en ny klub i Barcelona. Foto: Los Deportes
Det var før Champions League, El Clásico, Camp Nou og klubbens nuværende logo. Men klubben fik dog hurtig succes i mindre målestok. I 1902, blot tre år efter klubben blev dannet, lykkedes det at vinde den regionale turnering Campionat de Catalunya og samtidig komme i finalen i den nationale spanske pokalturnering, Copa del Rey, hvor man dog tabte.
Læs også: Officielt: Barcelona er nu oppe på syv Covid-19 tilfælde
Få år efter i 1909 rykkede FC Barcelona ind på Camp de lá Indústria, hvilket med sin endelige tilskuerkapacitet på 6.000 i 1916 er langt fra Camp Nous nuværende 99.000. Det var på Camp de Lá Indústria, at fansenes kælenavn opstod. Stadion var så proppet til tider, at fans måtte sidde med numsen ud over kanten af stadions mure for at kunne se – deraf kælenavnet culés, hvilket er en uformel spansk henvisning til balder.
Her ses tilskuere sidde på Camp de Lá Indústrias mure på grund af pladsmangel. Fænomenet blev til kælenavnet for Barca-fans – culés. Foto: Donde ver Futbol.
Den catalanske identitet
Året efter, FC Barcelona rykkede ind på det nye stadion, blev klubbens nuværende logo til. De catalonske gule og røde striber blev tilført, og den catalonske identitet blev endnu mere tydelig, da man skiftede sit officielle sprog fra castiliansk til catalonsk. For mange af klubbens fans var den catalanske identitet endnu mere vigtig end selve fodboldspillet på banen.
Læs også: Torres efter overstået lægetjek i Barca: Jeg er meget glad
I samme periode kørte Joan Gamper, der i flere omgange var klubpræsident, en kampagne for at få flere klubmedlemmer. Det var med til at finansiere FC Barcelona, som i perioder havde økonomiske problemer. Med over 20.000 klubmedlemmernes hjælp lykkedes det i 1922 at skaffe nok penge til at flytte til det nye stadion Camp de Les Corts, da klubben var vokset ud af Camp de lá Indústria.
Camp de Les Corts var FC Barcelonas stadion i perioden 1922-1957. Oprindelig var der plads til omkring 20.000 tilskuere, mens der efter udbygninger til sidst kunne komme godt 60.000 tilskuere ind for at se Blaugrana. Fotoet er taget i 1939. Foto: fcbarcelona.com
Fire år efter overgik FC Barcelona til at blive drevet som en professionel klub. Men til trods for klubbens første LaLiga-mesterskab i 1929 var det ikke starten til noget større. Tværtimod gik klubben tilbage nationalt i de efterfølgende år, og den politiske uro i landet var stærkt medvirkende til dette. I samme periode begik Joan Gamper selvmord, og FC Barcelona mistede sin stifter og en yderst vigtig personlighed i klubbens historie.
Udover at stifte FC Barcelona spillede Joan Gamper også selv på holdet som anfører i perioden 1899-1903, hvor det ifølge klubben lykkedes ham at score hele 123 mål i 54 kampe. Foto: fcbarcelona.com.
Tiden under Francos diktatur
Folk i Barcelona var i denne periode mere optaget af politik end at se FC Barcelona spille på stadion. Det gjaldt også flere af Barca-spillerne, som kort efter den spanske borgerkrigs begyndelse i 1936 valgte at gå ind i modstandskampen mod den militante modstand i landet. Samme år blev FC Barcelonas klubpræsident Josep Sunyol dræbt af soldater på grund af politiske overbevisninger, hvilket fik stor betydning for klubbens catalanske identitet i årene efter.
Læs også:
INDBLIK: Den mest vindende aktive fodboldspiller – Dani Alves
Medie: Én mand kan stoppe Andreas Christensens skifte til Barcelona
Under general Francisco Francos styre blev FC Barcelona og Spanien i det hele taget udsat for en række restriktioner overfor tegn på regional seperatisme heriblandt sprog. Derfor brugte klubben navnet Club de Fútbol Barcelona (CF Barcelona forkortet, red.) under restriktionerne.
El Clásico mellem FC Barcelona og Real Madrid har igennem mange år været præget af stort drama på grund af rivaliteten mellem de to storklubber. Her ses FC Barcelonas David Villa i infight med Real Madrids Gonzalo Higuaín og Mezut Özil i 2011. Foto: Xavier Rondón Medina.
Under diktaturet voksede El Clásico sig også stor. Da CF Barcelona og Real Madrid mødtes i Copa del Rey i 1943, begyndte man for første gang at omtale rivaliteten som værende en kamp mellem ‘diktaturet’ i form af Real Madrid og ‘ofrene’ i form af CF Barcelona.
I denne periode gik det godt i FC Barcelona, og med blandt andet angriberprofilen László Kubala og den unge midtbanespiller Luis Suárez på holdet vandt klubben flere mesterskaber og pokalturneringer i slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne. Herefter overtog Real Madrid den dominerende rolle for en tid.
Camp Nou
Undervejs gennem årene var CF Barcelonas stadion, Camp de Les Corts, blevet udbygget for at følge med tilgangen af de mange nye klubmedlemmer efter den spanske borgerkrig. Oprindelig var tilskuerkapaciteten omkring 20.000, men efter flere udbygninger var tallet kommet op på 60.000 tilskuere. Men det var ikke nok til at huse de mange fans. Klubben måtte bygge et nyt og større stadion – Camp Nou.
Læs også: Barca stemmer ja: Stort projekt stemt igennem
Arbejdet med at bygge det ikoniske stadion begyndte 1954 og tre år senere i 1957 stod Camp Nou færdigt. Det var tids nok til at lægge scene til to mesterskaber i slutningen af 1950’erne. Prisen for det nye stadion betød dog, at klubben i de følgende år havde svært ved at følge Real Madrid på tilgangen af nye spillere. Der var simpelthen ikke penge nok.
Camp Nou stod færdigt i 1957 efter tre års byggeri. Foto: Ank Kumar.
1960’erne var magre titelår, og udover et par Copa del Rey-titler var det rivalen Real Madrid, der løb med langt de fleste pokaler dette årti. Faktisk skulle CF Barcelona igennem endnu et navneskifte og tilgangen af en hollandsk verdensstjerne, før succesen begyndte at vende igen.
Den flyvende hollænder
I 1973 hentede klubben den hollandske stjernespiller Johan Cruyff i Ajax Amsterdam. Hurtigt overvandt han Barca-fansenes hjerter, da han udtalte, at han valgte at skifte til FC Barcelona, da han ikke kunne spille for en klub, der var tilknyttet Francisco Franco – de evige rivaler Real Madrid. Året efter ophørte Francos diktatur, og CF Barcelona skiftede hurtigt sit navn tilbage til det oprindelige og nuværende, FC Barcelona.
Johan Cruyff var ikke blot en succes i FC Barcelona. Han var samtidig også den absolutte profil på det hollandske landshold. Her ses han med det ikoniske 14-tal på ryggen efter finalenederlaget til Vesttyskland i VM-finalen i 1974 på det olympiske stadion i München. Foto: Bert Verhoeff/Anefo.
Johan Cruyff var en stor succes i FC Barcelona, og det lykkedes hollænderen at vinde Ballon d’Or to gange i sin tid i klubben, inden han i 1978 skiftede til Los Angeles Aztecs i amerikansk fodbold. En anden offensivspiller blev hentet til FC Barcelona, da Allan Simonsen blev den første danske spiller i klubben ved at skifte fra tyske Borussia Mönchengladbach i 1979. I samme periode fik klubben ny præsident i form af Josep Lluís Núñez, der i samme år som Simonsens ankomst grundlagde det verdenskendte fodboldakademi La Masia.
Læs også: FC Barcelonas seneste debutant: Jeg er verdens gladeste dreng
Akademiet skulle sidenhen frembringe nogle af verdens bedste spillere som Pep Guardiola, Cesc Fabregas, Gerard Piqué, Carles Puyol, Andrés Iniesta og sågar FC Barcelonas nuværende cheftræner, Xavi. Og så kan man ikke komme udenom den altoverskyggende stjerne og rekordvinder af Ballon d’Or (syv gange, red.) – Lionel Messi. Ham vender vi tilbage til.
La Masia var oprindelig en ældre bygning fra 1702, da FC Barcelona overtog. Herefter blev bygningen renoveret og udbygget. I 2011 flyttede ungdomsholdene til det nye Ciutat Esportiva Joan Gamper – opkaldt efter klubbens stifter. Foto: XiscoNL.
Det var dog en anden lille argentiner, der i 1982 tog plads i rampelyset i FC Barcelona. Diego Maradona blev hentet i Boca Juniors for et rekordbeløb, men legenden var kun i klubben en kort periode på to år. Til trods for en statistik lydende på 38 mål i 58 kampe, var tiden for Maradona i FC Barcelona præget af skader, sygdom samt voldsomme og kontroversielle episoder på grønsværen. Diego Maradona skiftede i 1984 til italienske Napoli og førte sidenhen den sicilianske klub til sit første Serie A-mesterskab i 1987.
Det fortryllende Dream Team
Johan Cruyff returnerede til Barcelona i 1988 – denne gang som cheftræner. Under Cruyff begyndte en ny æra, da hollænderen begyndte at samle det hold, som senere skulle omtales ‘Dream Team’. Hovedsagelig spanske spillere krydret med udlandske stjerner var opskriften på et hold, der ikke blot var effektivt – men også yderst underholdende at se på.
Johan Cruyff blev efter sin død i 2016 hyldet af FC Barcelona på Camp Nou. Foto: Castellbo.
Ronald Koeman, Michael Laudrup, Hristo Stoichkov og Romario var de helt store stjerner på Dream Team, der i Johan Cruyffs tid vandt hele 11 titler. Den hollandske cheftræner var den mest vindende i klubbens historie, men Cruyffs sidste to sæsoner i klubben blev uden titler, og han ragede uklar med blandt andet klubpræsidenten samt Michael Laudrup, der fik mindre og mindre spilletid på holdet og endte med at skifte til rivalerne fra Real Madrid. I 1996 stoppede Cruyff-æraen efter en varighed på otte år.
Læs også: Agger om misset Barca-skifte: Der manglede handling bag Rodgers ord
Under Cruyff var der udover Michael Laudrup også ‘halvanden’ danskere i klubben. Den ene dansker var Ronnie Ekelund, der spillede i Barcelona fra 1992 til 1994. Derudover var der Thomas Christiansen, der med en spansk mor kunne skifte statsborgerskab og dermed skabe kortere vej til førsteholdet. Angriberen endte med at spille landskampe for Spanien, trods han var en fast del af FC Barcelonas b-hold i perioden 1991-1993 (Thomas Christiansen var udlejet de sidste to år af sin kontrakt, red.).
Tiden efter Cruyff
I tiden efter Cruyff stod blandt andet Bobby Robson og Louis van Gaal i front for FC Barcelona, og blandt de nye stjerner var navne som Ronaldo, Luis Figo, Patrick Kluivert, Luis Enrique og Rivaldo. Det kastede enkelte LaLiga- og Copa del Rey-trofæer af sig, mens Champions League var domineret af blandt andet Real Madrid. Efter en nedadgående periode for klubben stoppede mangeårige klubpræsident Josep Lluis Núñez i 2000.
Læs også: Joan Laporta til Barca-fans: Vi har satset på Xavi og nu er vi i år 0
FC Barcelonas nuværende klubpræsident Joan Laporta tog sidenhen over, og på trænerfronten blev endnu en hollænder hentet ind i form af Frank Rijkaard. Store stjerner blev også hentet til heriblandt Ronaldinho, Samuel Eto’o, Deco og Edgar Davids. Klubbens eget La Masia var også leveringsdygtigt, hvor blandt andet Carles Puyol, Andrés Iniesta og Xavi udgjorde en vigtig kerne på holdet.
Lionel Messi kom fra akademiet La Masia, og daværende cheftræner Frank Rijkaard gav argentineren debut på FC Barcelonas førstehold i en alder af blot 16 år den 16. november 2003. Her ses han i Champions League-finalen i Rom i 2009, hvor FC Barcelona slog Manchester United 2-0. Foto: Sergey Chernov.
Kombinationen af spanske spillere og udenlandske stjerner skabte igen et slagkraftigt hold. Sidenhen bragte La Masia også Lionel Messi. En anden tidligere La Masia-spiller skulle efterfølgende bringe FC Barcelona helt til tops som cheftræner med Messi blandt de vigtigste på banen.
Pep Guardiola og tiki-taka
Pep Guardiola blev i 2008 ny cheftræner i FC Barcelona efter at have trænet klubbens b-hold i en periode. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning fra klubpræsident Laporta. Den tidligere Barca-spiller havde i sin tid på b-holdet indført en spillestil, der krævede hurtige pasninger mellem spillerne og konstant boldkontrol, hvilket han førte videre på førsteholdet. Tiki-taka var født, og det var med tre tidligere La Masia-spillere i fokus: Iniesta, Xavi og Messi.
Pep Guardiola får en tur i luften af Barca-spillerne ovenpå sejren mod brasilianske Santos FC i VM-finalen for klubhold i 2011. Foto: Christopher Johnson.
Pep Guardiola gjorde FC Barcelona til et yderst stærkt hold og førte blandt andet klubben til den første treble for et spansk hold, da det i 2008/09-sæsonen lykkedes at vinde både LaLiga, Copa del Rey og Champions League. I alt vandt Guardiola 14 titler i sine tre år i FC Barcelona, hvilket gør ham til den mest vindende cheftræner i klubbens historie. Han skiftede til FC Bayern München i 2013 og tre år senere til Manchester City, hvor han stadig er manager med succes.
‘MSN’ sætter rekorder
I tiden efter Pep Guardiola fortsatte FC Barcelonas dominans i både LaLiga, Copa del Rey og Champions League. Og med tilgange af blandt andet angriberne Luis Suárez og Neymar var den flotte offensive fodbold stadig i højsædet. Den tidligere assistenttræner Tito Vilanova blev ansat som cheftræner i sommeren 2012, og holdet vandt på ny LaLiga med Lionel Messi som topscorer. Men Villanova måtte trække sig fra jobbet et år efter på grund af kræftsygdom, som han desværre gik bort til i en alder af 45 år året efter sin afsked med klubben.
Læs også: Pep Guardiola tror på Xavi: Barca kommer til at vinde igen
Gerardo ‘Tata’ Martino overtog efter Villanova, og klubben vandt sin anden treble i 2014/15-sæsonen. Samtidig satte Messi, Suárez og Neymar – populært kaldet ‘MSN’ (forbogstaverne på de tre spillere, red.) – spansk historie ved tilsammen at score 122 mål i alle turneringer den sæson. Den tidligere Barca-spiller og nuværende spanske landstræner, Luis Enrique, afløste Martino året efter.
Barca-fans med paphoveder af ‘MSN’ – Messi (th, red.), Suaréz (tv, red.) og Neymar (midt, red.). Foto: Ferran Cornellà.
Også under Enrique satte holdet rekorder heriblandt 39 kampe i træk uden nederlag, og ‘MSN’ slog rekorden fra sæsonen før ved tilsammen at score 131 mål i samtlige turneringer. En magisk aften i marts 2017 på Camp Nou vandt FC Barcelona Champions League-kampen mod Paris Saint-Germain hele 6-1, efter den første kamp var endt med et smerteligt nederlag i Paris på 4-0. Dermed gik klubben lige nøjagtig videre med 6-5 samlet. Det endte dog efterfølgende med exit til Juventus i kvartfinalen.
Nedturen begynder
Luis Enrique stoppede som cheftræner i FC Barcelona i maj 2017 og blev afløst af Ernesto Valverde. Det startede godt under den nye cheftræner. Klubben blev endnu engang spanske mestre og klubben slog påny sin rekord ved at spille 43 kampe uden at tabe.
Men i Champions League begyndte resultaterne at udeblive. Eksemplificeret ved det samlede nederlag til Liverpool FC i semifinalen i maj 2019. FC Barcelona havde vundet første kamp med 3-0 hjemme på Camp Nou, men i det omvendte opgør på Anfield fik catalanerne ørerne i maskinen og blev sendt ud med et 4-0 nederlag.
FC Barcelona mødte sin overmand i 2016, da klubben tabte hele 4-0 på Liverpool og røg ud af Champions League med 3-4 samlet. Foto: cchana.
Valverde blev fyret i januar 2020 efter FC Barcelona tabte den spanske Supercup til Atletico Madrid og blev afløst af Quique Setíen, der blandt andet hentede danske Martin Braithwaite til klubben. FC Barcelona afsluttede sæsonen uden at vinde et eneste trofæ for første gang i 12 år, og Setíen røg på porten i august 2020. En gammel Barcelona-legende trådte til i form af hollandske Ronald Koeman. Men nedgangen skulle fortsætte.
Læs også: Braithwaite: Får store rolle under Xavi
Økonomiske problemer og Messis afsked
Stigende utilfredshed blandt klubbens medlemmer over FC Barcelonas økonomi satte pres på klubpræsident Josep Maria Bartomeu og fik ham til sidst til at fratræde sin stilling i oktober 2020. Efter præsidentvalget blev en gammel kending valgt i form af Joan Laporta. Samtidig ville Lionel Messi gerne væk. Argentineren blev dog i FC Barcelona og kom til enighed med klubben om en kontraktforlængelse.
Efter 21 år og adskillige fantastiske præstationer i FC Barcelona måtte Lionel Messi tage afsked med klubben i sommers. Foto: Miguel Ruiz – fcbarcelona.com
Men til trods for enigheden mellem Messi og FC Barcelona skulle klubbens økonomi ende med at spænde ben for kontraktforlængelsen, da det gik imod LaLigas regulativer. I august 2021 måtte en tårevædet Lionel Messi tage afsked med FC Barcelona og klubbens fans efter at have spillet hele sin voksne karriere i klubben. Kort efter skiftede argentineren til franske Paris Saint-Germain på en fri transfer.
Læs også: Barca-retur for Messi og Iniesta? Præsident afviser ikke
Koeman ud – Xavi ind
Nedturen fortsatte under Ronald Koeman, der måtte kæmpe med dårlige resultater og et hold uden sin største profil gennem knap to årtier – Lionel Messi. Den magre pointhøst endte med, at FC Barcelona i oktober i år måtte afskedige Koeman, og efter lang tids spekulation tiltrådte endnu en tidligere klublegende Xavi i cheftrænerstillingen i november på en kontrakt indtil 2024.
Ved årsskiftet er FC Barcelona dog endnu ikke kommet ud af sin resultatmæssige krise trods ansættelsen af den nye cheftræner – den femte på knap to år. Under Xavi er det kun lykkedes at sejre i fire ud af ni kampe fordelt på LaLiga og Champions League, og klubben er placeret på en femteplads i La Liga syv point efter FC Sevilla, der har spillet en kamp mindre end catalanerne. Samtidig er Xavi og Co. ude af Champions League efter gruppespillet og møder efter vinterpausen stærke Napoli i Europa League.
Mere end en klub
Selvom Lionel Messi nu spiller for Paris Saint-Germain, og FC Barcelona er i en dårlig forfatning både økonomisk og sportsligt, har klubben en af de største fanskarer verden over. Det kan blandt andet ses i de over 400 millioner følgere, som Cataloniens stolthed har samlet på de sociale medier.
Den dag i dag er FC Barcelona stadig ejet af klubbens cirka 110.000 medlemmer, hvilket er en sjældenhed i moderne topfodbold. Udover den store historie er klubben som nævnt tidligere også et symbol på catalansk identitet, og derfor er culés ikke kun fans af FC Barcelona som et fodboldhold. De er hele klubbens identitet, de hylder.
Læs også: INDBLIK: Fænomenet, legenden og frelseren Xavi vender hjem til Barcelona
Om Xavi og Co. overkommer den nuværende krise og igen bliver en dominerende faktor i europæisk topfodbold, må tiden vise. Men en ting er sikkert – culés vil fortsat hylde klubben på sin videre jagt efter trofæer med ordene:
‘Visca el Barça. Visca Catalunya’ (Længe leve Barça. Længe leve Catalonien, red.).
Culés hylder Cataloniens stolthed under Champions League-finalen i 2006, som FC Barcelona vandt 2-1 over Arsenal på Stade de France i Paris. Foto: An Siarach/Calum Iain Bartlett.
Læs også: Den norske solstrålehistorie i Randers – Fra sekundabold til toppen af Superligaen
