Mortensen mangler spilletid: Man skal bare lukke røven Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mortensen mangler spilletid: Man skal bare lukke røven

Patrick Mortensen er kontant omkring den dalende spilletid i Brøndby IF.

Patrick Mortensen til Brøndby IF-træning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Patrick Mortensen sad sjældent på bænken i AGF.

Og selv hvis han gjorde, var han så godt som garanteret at komme i spil i anden halvleg.

I Brøndby IF er der andre boller på suppen. Her har den 37-årige angriber kun startet inde to gange på 12 Superliga-kampe siden sit skifte til Vestegnen i sommer.

Den erfarne målræv er dog meget kontant, da han han torsdag bliver forholdt sin begrænsede spilletid af Viaplay.

– Jeg tror generelt set, at jeg er af den opfattelse, at vi som fodboldspillere ikke bliver honoreret og betalt for, når det går godt, og man scorer et mål og bliver fejret. Vi bliver honoreret for alt det usynlige arbejde, og når man ikke spiller.

– Der tror jeg bare, at jeg tænker: Nogle gange skal man bare lukke røven og gøre sit arbejde og knokle derudad. Nogle gange bliver der så peget på én, og nogle bliver der ikke peget på én. Det er nogle ting, som jeg ikke kan kontrollere, udtaler Patrick Mortensen til Viaplay.

Patrick Mortensen til Brøndby IF-træning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mortensen fortæller dog, at han godt vidste, hvad han gik ind til, da han skrev under med Brøndby IF

– Det er jo en ny oplevelse, men også en fed udfordring. Det kræver nogle andre ting af mig, og det har jeg jo købt hundrede procent ind på.

Patrick Mortensens scoring mod FC Nordsjælland i Superligaens sjette runde, er hidtil hans eneste i Brøndby-trøjen siden hans skifte i sommer.

Brøndby forsøgte at lokke Lindstrøm hjem

Mest læste

Notifications

Notifikationer