Stiktossede: Kontroversielt danskermål åbner guldkamp
Trods protester stod det straffespark, Victor Lind scorede på i den svenske guldfinale torsdag aften.

Sirius har længe været på guldkurs i Sverige, men torsdag aften led guldhåbet et knæk i udekampen mod toeren Hammarby.
Her scorede Victor Lind et tidligt føringsmål på et straffespark, Sirius absolut ikke var tilfreds med eller fandt rigtigt.
- Jeg forstår Sirius. Det der skal ikke være et straffespark, der er overhovedet ingen kontakt, sagde TV 4's fodboldekspert Nordic Gerzic under dækningen af guldkampen.
- Det ser meget, meget billigt ud, sagde SVT's ekspert Magnus Eriksson om straffesparket, Sirius' fans og stab var stiktossede over.

Paulos Abraham scorede til 2-0 kort efter pausen, før Ibrahima Fofana blev smidt ud i slutfasen for Hammarby i en duel med tidligere Hvidovre-profil Marcus Lindberg.
Sirius fører nu kun Allsvenskan med tre point til Hammarby, efter man tabte i runden før til AIK.
Der er fire runder tilbage i Allsvenskan, hvor sidste runde spilles 29. november.

Sverige












