Nyt hattrick: Ronaldo nærmer sig vanvittig milepæl Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Nyt hattrick: Ronaldo nærmer sig vanvittig milepæl

Med sit hattrick nummer 67 nærmer Cristiano Ronaldo sig nu den nærmest mytiske milepæl.

Cristiano Ronaldo
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

67 hattrick er Cristiano Ronaldo nu oppe på.

Verdensstjernen fik tre gange puttet bolden i kassen mod Al Kholood, hvor landsmand João Félix leverede hele fire oplæg i en 5-3-sejr.

De to scoringer bringer 41-årige Ronaldo op på 984 mål i sin lange karriere, altså blot 16 scoringer fra de magiske 1000 styks.

I forhold til sine egne voldsomme standarder havde han ellers ikke fået en fantastisk start på sæsonen i Saudi-Arabien, hvor det indtil torsdag aften var blevet til fire scoringer i ni kampe.

De fleste medier og statistiksider mener, at Cristiano Ronaldo nu er oppe på 984 scoringer, men enkelte lægger en enkelt scoring mere på totalen.

Blandt andet Fabrizio Romano, der primært er kendt for sine afsløringer af store spillerhandler, mener at Ronaldo kun er 15 scoringer fra at nå de 1000 mål.

Cristiano Ronaldo har kontrakt med Al-Nassr indtil sommeren 2027, så han har resten af sæsonen til at nå i mål - ellers er det nok ikke utænkeligt, at klubben ønsker at forlænge med den legendariske målmager.

Cristiano Ronaldo
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Vild sag er kommet til overfladen i Sverige.

Bombe: Svensk landsholdsspiller mistænkt for matchfixing

Mest læste

Notifications

Notifikationer