Manchester United øjner erfaren PL-angriber
De Røde Djævle jagter en ny angriber med mange Premier League-mål.

En pointmæssig krise samt et splittet omklædningsrum gør livet hårdt for den pressede Manchester United-træner Michael Carrick.
Situationen bliver ikke gjort lettere af, at angriber Benjamin Sesko igen sidder ude med en længerevarende skade, der forventes at holde ham ude i flere måneder endnu.
Skaden har fået De Røde Djævle til at overveje deres muligheder i januartransfervinduet, og her har klubben angiveligt set sig lun på en erfaren angriber med massere af Premier League-mål i støvlerne.
Ifølge The Athletic lurer Manchester United nemlig på Dominic Clavert-Lewin.
Mediet skriver at den 29-årige Leeds United-angriber længe har været på klubbens radar, og at Manchester United vil undersøge mulighederne for et skifte til januar.

Den engelske landsholdsangriber har i alt scoret 75 mål i den bedste engelske række for Everton og Leeds.
Indtil videre er det blevet til fire mål på otte Premier League-optrædender i indeværende sæson.
Hans kontrakt med Leeds United går frem til sommeren 2028.

Manchester United












