Efter kritik: Tidligere AGF’er og FCK’er får ny chance Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Efter kritik: Tidligere AGF’er og FCK’er får ny chance

Både William Bøving og Sigurd Haugen udnyttede deres første plads i startopstillingen.

Sigurd Haugen og William Bøving jubler
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

FC Nürnberg forstærkede sig henover sommeren med to velkendte ansigter fra Superligaen.

Den tyske klub, der spiller i 2. Bundesliga, hentede både den tidligere FC København-spiller William Bøving og den tidligere AGF-spiller Sigurd Haugen.

Begge spillere har fået en svær start i den tyske klub, hvilket har høstet en del kritik af sig. I onsdagens pokalopgør mod Bayer Leverkusen udnyttede de dog begge deres første plads i startopstillingen.

2. Bundesliga-klubben fik i første halvleg en overraskende 0-2-føring mod Bayer Leverkusen.

William Bøving lavede oplæg til begge Nürnbergs scoringer, mens et af målene blev scoret af Sigurd Haugen.

Sigurd Haugen og William Bøving jubler
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

I sidste ende måtte Nürnberg dog se sig slået af Bundesliga-mandskabet, der fik reduceret i første halvleg og efter pausen formåede at score hele fire mål.

Alligevel må det siges, at de to tidligere Superliga-spillere udnyttede deres første plads i startelleveren.

Begge angriber har i den grad høstet kritik siden skiftet til Nürnberg.

Den tidligere Bundesliga-spiller Benjamin Lauth fortalte til det tyske medie Clubfokus før onsdagen opgør i DFB Pokal, at Sigurd Haugen ikke er en angriber, som kan hjælpe Nürnberg med at rykke op i Bundesligaen.

Det forventer Lauth heller ikke fra Bøving. Ifølge Lauth skal der i så fald ske noget magisk for den tidligere FCK-angriber, som han ellers roser for tiden i Sturm Graz.

- Bøving havde en god sæson i Sturm Graz, men hverken før eller siden har han været kendt for at score mange mål. Han kommer næppe til pludselig at eksplodere og score ti mål i anden halvdel af sæsonen.

William Bøving fik tidligere på sæsonen kritik for ikke at spille bolden i en overtalssituation, hvilket var første gang, danskeren var med i truppen.

Efter onsdagens opgør er han nu på tavlen med to oplæg, mens han stadig jagter sin første scoring i klubben.

Profil hylder ny FCK’er: Jeg elsker ham

Mest læste

Notifications

Notifikationer