Bombe: Svensk landsholdsspiller mistænkt for matchfixing Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bombe: Svensk landsholdsspiller mistænkt for matchfixing

Svenske medier skriver torsdag, at tre spillere er mistænkt for med vilje at have tabt en kamp.

AIK
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Lidt af en bombe har torsdag ramt svensk fodbold.

Ifølge blandt andet det svenske medie Expressen har tre AIK-spillere angiveligt forsøgt at tabe en kamp med vilje tilbage i 2023.

Spillerne ville angiveligt tabe kampen for at slippe af med deres daværende træner Andreas Brännström, som de var utilfredse med.

SVT Sport tilføjer til historien, at ifølge deres oplysninger er én af de tre spillere en tidligere svensk landsholdsspiller.

Politiets efterforskningsleder Andreas Morander har ifølge det svenske medie TT bekræftet, at tre fodboldspillere er blevet oplyst om, at der er mistanke om lovovertrædelser i løbet af 2023.

SVT Sport har forsøgt at få en kommentar fra den tidligere landsholdsspiller, men han svarede med ordene "ingen kommentarer" til begge mediets spørgsmål. Det er endnu ukendt, hvem der er tale om.

Tilbage i 2023 havde AIK både aktive og tidligere svenske landsholdsspillere på holdet.

Der er tale om Anton Salétros, Mikael Lustig, Sebastian Larsson, John Guidetti, Jimmy Durmaz, Nabil Bahoui, Kristoffer Nordfeldt, Alexander Milošević og Sotirios Papagiannopoulos.

Danske Victor Fischer og Mads Thychosen var i AIK-truppen på daværende tidspunkt.

AIK
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

En kæmpe klub lurer på Arsenals verdensstjerne.

Europæisk gigant lurer på Ødegaard

Mest læste

Notifications

Notifikationer