Eks-SL-profil skiftede landshold og kom til VM: Var ikke i tvivl Foto: Eduard Vinatoru ROMANIA OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN ROMANIA. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Eks-SL-profil skiftede landshold og kom til VM: Var ikke i tvivl

Den tidligere OB- og FC Midtjylland-spiller har haft stor glæde af at skifte tilhørsforhold fra det svenske landshold.

Armin Gigovic for Bosnien-Hercegovina
Foto: Eduard Vinatoru ROMANIA OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN ROMANIA. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Den tidligere OB- og FC Midtjylland-spiller Armin Gigovic var med til sommerens VM-slutrunde for Bosnien-Hercegovina.

Det var dog ikke altid givet, at den 24-årige midtbanespiller skulle tørne ud for Bosnien-Hercegovina.

Gigovic, der er opvokset i Sverige, nåede nemlig at spille 30 kampe for de svenske ungdomslandshold og endda to kampe for det svenske A-landshold, inden han i 2024 skiftede fodboldnationalitet.

Gigovic, der nu spiller i BSC Young Boys, har fortalt om beslutningen til den schweiziske klubs egne kanaler.

- Mine rødder er i Bosnien-Hercegovina. I 2024 skete der mange ændringer på landsholdet, og en ny æra begyndte. Blandt andet blev Sergej Barbarez ansat som landstræner. Jeg blev kontaktet og mærkede en stor interesse for mig.

- I Sverige havde jeg spillet på ungdomslandsholdene og to gange for A-landsholdet, men jeg følte, at jeg manglede en klar fremtidig retning. Da Bosnien-Hercegovina kontaktede mig, var beslutningen klar, udtaler Armin Gigovic til BSC Young Boys hjemmeside.

Armin Gigovic for Bosnien-Hercegovina
Foto: Eduard Vinatoru ROMANIA OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN ROMANIA. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Her fortæller Superliga-vinderen fra 2023/2024-sæsonen også om sit VM-eventyr.

- Det var en fantastisk oplevelse at være en del af sådan en turnering. Vi har en fantastisk gruppe og en lys fremtid foran os. Det er jeg overbevist om.

Ifølge FIFA's regelsæt er det muligt for en spiller at skifte landshold, hvis vedkommende har spillet færre end tre kampe på seniorniveau for en Nation. Derfor kunne Gigovic godt skifte, selvom han havde optrådt to gange for det svenske A-landshold.

Armin Gigovic nåede i alt at spille 34 Superliga-kampe for OB og FC Midtjylland.

Ta’ telefonen Riemer – og udtag de tre gutter her

Mest læste

Notifications

Notifikationer