Rundens Hold i Superligaen: De unge stormer ind Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Rundens Hold i Superligaen: De unge stormer ind

Campo har udvalgt Rundens Hold i Superligaen efter 12. spillerunde i 2026/27-sæsonen.

Julius Madsen Rasmus Nissen Kristensen Frederik Emmery Jacob Ambæk
Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der er veteraner på rundens hold – men de unge sætter i den grad tonen i denne uge.

I forsvaret, på midtbanen og i angrebet markerer de sig, og det bliver ikke sidste gang i denne sæson.

Her er rundens hold i Superligaen.

Defensiven

Patrick Pentz gjorde også et godt indtryk i runden, men Myhra reddede et point til OB og får pladsen.

Der er et stærkt midterforsvar i denne runde i form af unge Askou og veteranen Maxsø, to spillere der markerer sig flot i efteråret.

Og så er Frederik Emmery fortryllende som ustoppelig back-skråstreg-kantspiller, hvor han er umulig at stoppe i Superligaen i en hel kamp og får flere og flere farlige aktioner per kamp.

'NK' tager den anden back i en runde, hvor FCM spillede sig op på førstepladsen, selv om skaderne slider hårdt på klubben i disse uger.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Midtbanen

Bartosz Slisz er en chef på midtbanen og er en af løsningerne for Brøndby, hvis man skal til tops i Superligaen.

I denne runde sender vi en meget offensivt indstillet midtbane afsted foran Slisz med de to Horsens-kontraløbere Ouorou og Madsen og den endnu mere talentfulde Hjalte Boe Rasmussen fra FC Nordsjælland, der er godt på vej til at blive næste unge superstjerne i Farum.

Angrebet

Flere spillere fra FC Midtjylland, OB og AGF havde en god runde, men vi ender med unge Jacob Ambæk, der var tilbage som målscorer.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Og god var det nye Horsens-talent Kingsley Bimpong så sandelig også. Han er på vej mod et mini-gennembrud ni måneder efter, han kom til Danmark, og Horsens' forvandling i samme periode er spektakulær.

Viljar Myhra, OB
Rasmus Nissen Kristensen, FC Midtjylland
Julius Berthel Askou, OB
Andreas Maxsø, FC Midtjylland
Frederik Emmery, AGF
Bartosz Slisz, Brøndby IF
Yamirou Ouorou, AC Horsens
Julius Madsen, AC Horsens
Hjalte Boe Rasmussen, FC Nordsjælland
Kingsley Bimpong, AC Horsens
Jacob Ambæk, Brøndby IF

Læs mere om Superligaen her:

Brøndby-boss om fravalget af Maxsø: Havde været vanvittigt

Mest læste

Notifications

Notifikationer