Divisionsforeningen melder ud: Ét stadion er førsteprioritet
Det er nu en kendsgerning, at Parken er førsteprioriteten som stadion til årets pokalfinale.

Det står nu klart, hvor den danske pokalfinale anno 2027 - som udgangspunkt - skal spilles.
På baggrund af en samlet vurdering af de indsendte bud, prioriteres Parken som finale-stadion til den kommende pokalfinale.
Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse tirsdag morgen.
Rækkefølgen på prioriteringslisten hedder derefter Brøndby Stadion og Blue Water Arena i Esbjerg på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

For at sikre sportslig retfærdighed blev det i september besluttet, at et hold ikke længere kan have hjemmebanefordel i en pokalfinale.
Skulle FC København spille sig hele vejen i finalen i Betano Pokalen, diskvalificeres Parken således som finale-stadion.
Derfor arbejdes der med tre prioriteter. Nu står det dog klart, at Parken er førsteprioriteten.
Det vil samtidig sige, at hvis årets pokalfinale byder på et brag mellem ærkerivalerne FC København og Brøndby IF skal finalen spilles i Esbjerg.
Pokalfinalen spilles Kristi himmelfartsdag.

FC København












