For vild til Vejle? Eftertragtet profil er ligaens mest værdifulde Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

For vild til Vejle? Eftertragtet profil er ligaens mest værdifulde

Der var allerede bud efter ham denne sommer, men her valgte Vejle Boldklub at takke nej.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var allerede bud efter ham sent i sommerens transfervindue, men Vejle Boldklub var ikke klar til at sælge.

Tobias Bach har i efteråret vist sig flot frem i Betinia Ligaen, hvor han indtil videre står noteret for syv scoringer i 12 optrædener.

Den svenske topklub Malmö FF var angiveligt meget interesserede i at hente offensivspilleren, men klubben fra Nørreskoven var ikke meget for at slippe ham allerede.

Kigger man på tal fra CIES Football Observatory er det da heller ikke til at komme udenom, at Bach i øjeblikket er ligaens mest værdifulde.

Data- og analyseinstituttet har i en opgørelse gjort op, hvem der i øjeblikket er Betinia Ligaens mest værdifulde spiller - og det er ikke så overraskende ligaens delte topscorer, der løber med titlen.

CIES vurderer, at en fair pris i skrivende stund for Tobias Bach ville være mellem to millioner euro og 2,3 millioner euro.

Det svarer til mellem 15 millioner kroner og 17 millioner kroner.

Ifølge Tipsbladet afviste Vejle Boldklub et bud fra Malmö FF på godt 13 millioner kroner i slutningen af transfervinudet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Gik fra Vejle til bitter bundstrid: Har jo prøvet det før
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

23-årige Tobias Bach har kontrakt med Vejle Boldklub frem til sommeren 2029.

Campo talte tidligere på måneden med netop Tobias Bach om at blive i Vejle, og hvordan han ser på fremtiden.

Læs mere her:

Topklub ville have Vejle-stjerne: Sådan ser han på fremtiden

Mest læste

Notifications

Notifikationer