Formand erkender: Flere sager om inhabilitet kan dukke op Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Formand erkender: Flere sager om inhabilitet kan dukke op

Formanden for Fodboldens Disciplinærinstans, Jens Hjortskov, udelukker ikke, at samme fejl kan være sket i flere sager.

Andreas Cornelius for FC København
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fodboldens Disciplinærinstans har været en tur i vælten, efter at det kom frem, at to af instansens medlemmer deltog i behandlingen af Andreas Cornelius' karantænesag på trods af inhabilitet.

Det har sat DBU i arbejde, da de nu vil granske hundredevis af behandlede sager for at finde ud af, om der har været andre tilfælde af inhabilitet.

Formanden for Fodboldens Disciplinærinstans, Jens Hjortskov, vil ikke udelukke, at der i den forbindelse kan dukke flere fejl op. Det fortæller han i et interview med Bold.

- Er der foretaget en fejlvurdering i en af de her 200 sager, vi behandler om året? Det kan jeg ikke udelukke. Jeg ved det ikke, men jeg håber naturligvis ikke, at der bliver fundet andre sager.

- Hvis der dukker nye sager op, må vi bare gøre os endnu mere umage i fremtiden for at undgå habilitetsproblemer, udtaler Jens Hjortskov til Bold.

Andreas Cornelius for FC København
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Formanden understreger desuden over for mediet, at Disciplinærinstansen har en fast forretningsorden, og tager stilling til habilitetsspørgsmålet, hver gang de indleder en sagsbehandling.

Giftig mistanke: Superligaen har brug for nyt system

Mest læste

Notifications

Notifikationer