Tidligere Brøndby-stjerne hyldes: Giver os grund til at tro Foto: Scott Heppell/REUTERS

Tidligere Brøndby-stjerne hyldes: Giver os grund til at tro

Mathias Kvistgaarden høster roser i England efter en stærk præstation i weekenden.

Mathias Kvistgaarden for Norwich City FC
Foto: Scott Heppell/REUTERS

Siden skiftet fra Brøndby IF i sommeren 2025 har Mathias Kvistgaarden kæmpet for at blive førsteangriber i engelske Norwich City.

Lørdag eftermiddag tog han et stort skridt, da han med både et mål og et oplæg mod Charlton sikrede Championship-klubben en sejr efter seks nederlag i træk.

Det er bestemt heller ikke gået ubemærket hen i England, hvor han hyldes i Norwich-kredse. Mediet The Pink Un, der følger klubben tæt, kalder den 24-årige dansker for en af grundene til at bevare troen i denne sæson.

- I store dele af denne sæson har vi desperat ledt efter grunde til at bevare troen. Med Kvistgaarden har vi måske fundet en, som vi var i fare for at overse, skriver The Pink Un.

Mediet understreger også, at lørdagens præstation var et skridt i den rigtige retning, hvis Kvistgaarden skal blive fast mand i angrebet.

Mathias Kvistgaarden for Norwich City FC
Foto: Scott Heppell/REUTERS

- Han behøver ikke fra den ene dag til den anden at blive Norwichs ubestridte førsteangriber, ligesom han heller ikke behøver at overstråle Makama og Toure for at retfærdiggøre sin plads i truppen. Han skal blot fortsætte med at bidrage stabilt og være en spiller, der kan gøre en forskel, når chancen byder sig. Lørdag var et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Mathias Kvistgaarden står noteret for 52 kampe for Norwich, hvor det er blevet til ti mål og fire oplæg.

Han deler desuden omklædningsrum med danske Pelle Mattsson og Oscar Schwartau samt dansk-tunesiske Anis Slimane.

Kvistgaarden-show i Championship

Mest læste

Notifications

Notifikationer