Topklub ville have Vejle-stjerne: Sådan ser han på fremtiden Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Topklub ville have Vejle-stjerne: Sådan ser han på fremtiden

Der var bud efter en af Vejles store profiler i transfervinduets sidste dage, men han fik ikke lov at komme afsted i denne omgang. I et interview med Campo sætter Tobias Bach ord på fremtiden.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Vejle

Tobias Bach har været en af Vejle Boldklubs store profiler i denne sæson indtil videre.

Offensivspilleren står indtil videre noteret for syv scoringer i ti kampe for klubben fra Nørreskoven, og den 23-årige Bach var i sommerens transfervindue en ombejlet herrer i de sidste timer.

Her blev et bud på godt 13 millioner kroner fra svenske Malmö FF angiveligt afvist af Vejle, og dermed blev Tobias Bach i den jyske klub.

Selv har han da heller ikke travlt med at komme væk fra Nørreskoven. Det fortæller han i et interview med Campo.

- Jeg drømmer jo bare om at komme så langt som muligt. Det er altid en smule svært at tale om drømme, for jeg prøver bare at tage tingene, som de kommer og tage et skridt ad gangen. Lige nu er jeg i Vejle, og jeg er virkelig pisseglad for at være i Vejle, og så er det jo bare at se, hvor det ender.

Et skridt ad gangen - hvad kunne det næste så være?

- Årrrh, det må vi jo se. Jeg har stadig en lang kontrakt i Vejle, så det kan være, at jeg kan være her i lang tid endnu, siger Tobias Bach til Campo.

Øverst i artiklen kan du høre Tobias Bach sætte ord på tiden i AGF, der ikke endte helt som håbet.

Selvom glæden lige nu er stor for Tobias Bach i Vejle, ser han dog fortsat, at han kan bygge videre.

- Når man scorer de mål, jeg har gjort i ligaen, så opbygger det jo en helvedes masse selvtillid. Det er jo egentlig bare at klø på, så jeg kan bygge videre, når vi forhåbentligt rykker op i Superligaen engang til sommer, siger Vejle-profilen til Campo.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Afslører: Prøvede allerede at hente “beast” i Vejle
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

23-årige Tobias Bach står indtil videre noteret for 37 kampe for Vejle Boldklub.

Her er det blevet til ti scoringer og fem oplæg for offensivspilleren.

Læs mere om Tobias Bach her:

Nu bomber han i Vejle: Jeg fortjente flere minutter i AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer