Gik fra Vejle til bitter bundstrid: Har jo prøvet det før Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Gik fra Vejle til bitter bundstrid: Har jo prøvet det før

Den unge midtbanespiller skiftede denne sommer fra Vejle til svensk fodbold, hvor han er blevet en del af en intens bundstrid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er ikke altid, at en fodboldspiller får meget tid til at indfinde sig i sine nye rammer.

Denne sommer tog Tobias Lauritsen afsked med Vejle Boldklub for i stedet at skifte til svenske Kalmar FF.

Her er den 22-årige midtbanespiller kommet ind i klubben midt i slutningen af den svenske sæson, der modsat de danske ligaer følger kalenderåret.

Her er Lauritsen hurtigt blevet en del af en bitter bundstrid, men det tager han meget cool, fortæller han til Campo.

- De første fire kampe gik jo egentlig meget godt på et personligt plan, hvor jeg startede inde og med lidt held havde fået et par oplæg. Det har egentlig været meget fint at komme ind, selvom resultaterne ikke rigtig har været med os, siger Tobias Lauritsen til Campo.

I øjeblikket befinder Kalmar FF lige over nedrykningsstregen, hvor der kun resterer fem spillerunder.

Der er to point ned til nærmeste forfølger for Tobias Lauritsen, men danskeren har forsøgt ikke at lade det styre tankerne i den første tid i klubben.

- Jeg har forsøgt ikke at tænke så meget over det. Det kræver selvfølgelig lidt at skifte fra Danmark til Sverige, og der er nogle praktiske ting, og man skal lige finde sig til rette i en ny klub.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Topklub ville have Vejle-stjerne: Sådan ser han på fremtiden
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- I forhold til bundkampen har jeg jo prøvet noget lignende i Vejle. Jeg har aldrig prøvet at komme ind midt i en bundkamp, men det tror jeg bare, at jeg tager lidt, som det er, siger Tobias Lauritsen til Campo.

Tobias Lauritsen står indtil videre noteret for fire optrædener for Kalmar FF i denne sæson.

Campo har også talt med Tobias Lauritsen om afskeden med Vejle, som han følte var den rette timing.

Læs mere her:

Følte sig klar til Vejle-afsked: Ville udvikle mig et andet sted

Mest læste

Notifications

Notifikationer