Åh nej: Franculino ramt af skade efter vild sæsonstart
Franculino Djú pådrog sig en skade i søndagens kamp, hvor han nettede to gange.

Franculino Djú har fået en drømmestart på tilværelsen i tyrkiske Trabzonspor.
I sine første otte kampe har den tidligere FC Midtjylland-stjerne scoret syv mål for Trabzonspor.
To af scoringer faldt i søndagens dramatiske 4-3-sejr mod Rizespor, hvor Aral Simsir ligeledes kom på tavlen.
Der var dog malurt i bægeret for den tyrkiske storklub, for hen mod kampens afslutning pådrog Franculino sig en muskelskade, fortæller klubbens cheftræner, Thomas Reis, til Trabzon-lokalmediet 61Saat.
Reis fortæller videre, at man med de mange kampe på tværs af den tyrkiske Süper Lig og Conference League har forsøgt at dosere angriberen fra Guinea-Bissau, der har kæmpet sig tilbage efter en alvorlig skade i foråret.
- I Conference League har vi flere gange forsøgt at tage ham ud. Vi kender hans kvaliteter. Men vi har haft skader i angrebet. Paul Onuachu er skadet, og Umut [Nayir] var også skadet, men er netop kommet tilbage.
- [Franculino] Djú sagde, at han havde smerter i en muskel (efter Rizespor-kamp, red.). Jeg håber, at han vender tilbage til holdet hurtigste muligt, siger Reis til mediet.

Trabzonspor har endnu ikke meldt noget ud om skadens omfang eller udsigten til, hvornår Franculino kan være tilbage på banen.

Franculino Djú












