Efter Franculino-show: Medie blæst bagover
Franculino Djú stjæler overskrifter i Tyrkiet.

Franculino Djú sagde i slutningen af sommerens transfervindue farvel til FC Midtjylland.
Den farlige angriber fra Guinea-Bissau tilsluttede sig Aral Simsir i Trabzonspor, og torsdag aften scorede han sit femte mål i blot syv kampe for den tyrkiske storklub - og undervejs fremtvang han også et straffespark.
Sammen med Mohamed Salah strålede Franculino i 2-0-sejren mod Hearts i Conference League, og det tyrkiske medie Fotospor er svært imponeret over den tidligere FCM-spydspids præstation.
- Der var spænding om, hvorvidt Franculino Djú ville komme til at stå i skyggen af Paul Onuachu (i Trabzonspor, red.), men mod Hearts leverede den unge angriber fra Guinea-Bissau en opvisning.
- I Trabzonspors 2-0-sejr scorede han ét mål og fremtvang et straffespark. Med en fremragende præstation fik han dermed sin første store aften i Trabzonspor-trøjen, skriver mediet.
Fotospor skriver videre, at han leverede sin hidtil bedste kamp for klubben.
- Franculino, der slog sit navn fast i FC Midtjylland og regnes blandt de kommende store angribere i europæisk fodbold, er for alvor begyndt at vise sig frem i Trabzonspor-trøjen.
- I Conference League-opgøret mod Hearts leverede angriberen fra Guinea-Bissau sin hidtil bedste præstation for klubben. Han voldte nærmest skotterne hovedbrud, skriver mediet.

Franculino, Simsir og kompagni har vundet begge sine første kampe i Conference League hidtil.

FC Midtjylland
Mohamed Salah
Franculino Djú












