Afslører planer om at ‘stjæle’ fra FCK, FCM og FCN
Freyr Alexandersson håber, at Rosenborg kan byde sig til i kampen om islandske talenter.

Talenter er lig med penge.
FC Nordsjælland har i flere år haft succes med ghanesiske talenter fra Right to Dream-akademiet, mens man i FC Midtjylland har haft stor held med særligt nigerianske talenter gennem FC Ebedei.
Skal man tilknytte en nation som talentmine til FC København, så må det være Island.
Den danske hovedstadsklub har ved adskillige lejligheder haft held med at hente unge islandske spillere, give dem spilletid på førsteholdet og sælge dem videre for pæne beløber til tilsvarende pæne adresser.
Også både FC Nordsjælland og FC Midtjylland har i løbet af de senere år fået øjnene op for det islandske marked, som FC København dog fortsat sidder tungest på.
Men de tre danske talentfabrikker kan meget vel få konkurrence fra Norge i fremtiden.
I hvert fald tillader Rosenborg-cheftræner Freyr Alexandersson, der selv er fra Island, at have ambitioner på sin klubs vegne.
- Vi kommer nok til at gøre et forsøg på at konkurrere med dem, siger Freyr Alexandersson til Campo.
Selvom lysten til at hente de næste store islandske talenter til Rosenborg både giver mening og er til stede, så er det lettere sagt end gjort.
Der bliver nemlig investeret massive summer i de islandske spillere fra flere af de danske klubber. Også beløber, der nok befinder sig på et niveau, som Rosenborg ikke kan matche.
- Den pakke, som FCK kan tilbyde disse gutter har bare været rigtig spændende.
Kan Rosenborg konkurrere med det?
- Narj. Den pakke, som FCK kan tilbyde de drenge, er større end hvad vi kan tilbyde - og det er det samme med Nordsjælland. De er lidt længere fremme med hele akademi-pakken, siger han.

FCK's dominans udfordres
Spillere som Hákon Arnar Haraldsson, Orri Oskarsson og Isak Bergmann Johannesson er nogle af de seneste eksempler på islandske spillere, der er skiftet til FC København og senere solgt videre til resten af Europa for mange millioner kroner.
Aktuelt har man også bare 18-årige Viktor Dadason i førsteholdstruppen, mens Gunnar Orri Olsen også begynder at banke på.
- FCK har helt klart været et godt sted for dem. FCK har hentet mange af de største talenter, og så har de uddannet dem godt. De giver dem chancen for at vise sig frem, og så skal man også rose de gutter der, for de har alle taget chancen og gjort det godt.
- FCK's akademi er rigtig stærkt, og de har været kloge på recruitment af de islandske talenter. Det må man give dem.
Freyr Alexandersson påpeger dog, at FC Nordsjælland og FC Midtjylland også skal tages alvorligt i den danske duel om Island.
- FC Nordsjælland har også været dygtige til at tage nogle af talenterne, og FC Midtjylland er også kommet ind på markedet. Så det er ren konkurrence om de her talenter, siger den tidligere Lyngby-cheftræner.
Freyr Alexandersson overtog Rosenborg-roret i sommer. Den norske klub har i de seneste sæsoner haft stor gavn af at talentfulde spillere i netop FC København:


FC København
FC Midtjylland
FC Nordsjælland












