Daramy med hint om ny skade Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Daramy med hint om ny skade

Mohamed Daramy giver udtryk for, at det ikke er noget videre alvorligt.

Mohamed Daramy i aktion for Danmark mod Wales.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Få danske fodboldspillere har været igennem samme skadeshelvede som Mohamed Daramy.

I den netop overstående landsholdstermin kunne kantspilleren dog mere end bare ane lyset for enden af tunnelen, da han med en efterudtagelse gjorde comeback på det danske landshold efter mere end to års fravær.

Nede i den franske Ligue 2 kæmper han også for at få spillet sig tilbage i form igen, og det så da også ganske godt ud fredag aften.

Midtvejs i første halvleg kunne han nemlig juble over at have bragt Stade Reims foran med 2-1.

Det var Mohamed Daramys første sæsonmål, men han nåede ikke at nyde glæden særlig længe.

Seks minutter senere lod han sig nemlig udskifte med en skade.

Den franske avis L'Union mente i første omgang at vide, at der er tale om en muskelskade, men uden at sætte tidshorisont på forløbet. Samtidig har Reims endnu ikke oplyst om skades omfang.

Mohamed Daramy i aktion for Danmark mod Wales.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Mohamed Daramy har dog fundet vej til tasterne på Instagram lørdag, hvor han giver et hint om situationen.

- Dejlig sejr i går (fredag, red.). Tak for al støtten. Tak for beskederne. Jeg har det godt, intet alvorligt, skriver han med reference til sin skade.

Den tidligere FCK-profil kommer ikke hverken skadestype eller tidshorisont nærmere.

Mohamed Daramy står indtil videre noteret for otte kampe for Reims i indeværende sæson.

Medie: FC København sælger Daramy

Mest læste

Notifications

Notifikationer