Fodboldbane eller militært øvelsesterræn?
FC Midtjyllands kamp mod Egnatia torsdag aften er flyttet til en ny arena.

Tidligere torsdag erfarede Campo og øvrige danske medier, at FC Midtjyllands kamp mod Egantia i Conference League var blevet flyttet til et nyt stadion.
Årsagen til flytningen af fodboldkampen skyldes alvorlige optøjer i hovedstaden Tirana, hvor opgøret oprindeligt skulle være afviklet.
Den nye arena, der danner rammen om Conference League-opgøret torsdag aften findes i byen Elbasan, som ligger godt og vel en times kørsel fra Tirana.
Udover ekstra transporttid, kan Ulvene heller ikke se frem til træde ud på et græstæppe, der er en europæisk kamp værdig.

Ifølge Bold er underlaget på banen fyldt med sten, hvilket UEFA naturligvis ikke kan acceptere.
Derfor er op mod tredive mand sat i sving for at rydde banen for sten inden kampstart.
Det har været en tumultarisk optakt for FC Midtjylland, og med meldingen om det græstæppe spillerne bliver sendt ud på, kan det rejse spørgsmålet, om det kommer til at forstyrre midtjydernes spil.
Opgøret mellem KF Egnatia og FC Midtjylland fløjtes i gang torsdag klokken 18.45.

FC Midtjylland












