Dreyer sikrer vigtigt point i målrig affære Foto: Orlando Ramirez/AFP/Ritzau Scanpix

Dreyer sikrer vigtigt point i målrig affære

Anders Dreyer kom på tavlen, da San Diego fik hentet et enkelt point natten til torsdag dansk tid.

Anders Dreyer scorer på et straffespark.
Foto: Orlando Ramirez/AFP/Ritzau Scanpix

San Diego blæste i sin debutsæson sidste år konkurrenterne bagover i MLS.

Det skyldes ikke mindst en Anders Dreyer i hopla.

Langt fra lige så imponerende er det gået den fortsat nye fodboldklub i sin anden sæson.

Natten til torsdag dansk tid måtte man da også tage til takke med et enkelt point, efter at have leveret underholdning til sit hjemmepublikum med hele 3-3 mod Houston Dynamo.

Mens San Diego ikke nyder samme succes som sidste år, så har Anders Dreyer atter markeret sig som en af rækkens bedste offensivspillere i denne sæson.

I pointdeleren med Houston Dynamo tog han sig af et straffespark, som blev omsat til mål.

Dermed er han nu oppe på 12 mål og 12 assister i 28 kampe i denne sæson.

Anders Dreyer scorer på et straffespark.
Foto: Orlando Ramirez/AFP/Ritzau Scanpix

For San Diegos vedkommende er det ene point dog ikke det, man går og har brug for. Med fem runder tilbage inden playoffs befinder klubben sig således på 12. pladsen i den vestlige konference.

Man har fem point op til Colorado på niendepladsen, der giver mulighed for at spille playoffs.

San Diego befinder sig samtidig i en stime af syv kampe uden sejr.

Foruden Anders Dreyer startede også danske Jeppe Tverskov på banen i 3-3-kampen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer