Tidligere AGF-talent afslører: Vil hjem til Danmark Foto: Ranheim/Sarpsborg

Tidligere AGF-talent afslører: Vil hjem til Danmark

Gustav Mogensen vil efter snart otte år i udlandet fortsætte karrieren i Danmark.

Gustav Mogensen skifter fra Sarpsborg til Ranheim.
Foto: Ranheim/Sarpsborg

Gustav Mogensen skiftede i januar 2019 fra AGF til Brentford.

Efter mere end tre år i England gik turen til Norge, hvor han nu har brugt fire sæsoner i Sarpsborg 08, Hødd og Ranheim, hvor han er nu.

Den 25-årige angriber har kontraktudløb i Ranheim til nytår. I et interview med Campo afslører Mogensen, at han ikke regner med at forlænge sin kontrakt i Norge og i stedet vil søge mod Danmark.

- Altså umiddelbart, så bliver det nok et skifte for min side. Ikke fordi der er noget på plads eller noget konkret overhovedet endnu, men jeg vil rigtig gerne tilbage til Danmark.

- Nu føler jeg, at jeg har været i udlandet længe, og det passer bare godt for mig at komme til Danmark nu med min familie.

Artiklen fortsætter efter billedet

Gustav Mogensen skifter fra Sarpsborg til Ranheim.
Foto: Ranheim/Sarpsborg

Til januar er det otte år siden, at Gustav Mogensen forlod Danmark.

Han fortæller, at der endnu ikke har været nogen konkrete snakke med danske klubber.

- Nej, det har der ikke endnu (været konkrete snakke, red.). Jeg forstår også, at når man har været ude i så lang tid, så er der også lidt spørgsmålstegn.

- Det er også derfor, jeg har haft et mål om at komme tilbage i den her sæson og vise, at jeg er klar, vise, hvad jeg kan, og at jeg stadig har mine evner. 

Den danske angriber er også meget glad for, at han er tilbage i kampform, inden den norske liga går på hæld.

- Det er også derfor, det er fedt, at jeg lige når at komme tilbage og være med i de sidste otte-ni kampe, der er tilbage af sæsonen.

Han siger også, at klubben er udmærket klar over, at hans ønske er at komme hjem til Danmark. Alligevel har træneren ikke nogen problemer med at give ham spilletid.

- Ja, det ved de godt. De har også sagt til mig, at de nok heller ikke vil forlænge med mig, så det er de også selv klar over. Så der er ikke noget der. 

- Som træneren også siger, så er det de bedste, der spiller, så han er lidt ligeglad med, hvordan ens kontraktsituation er. 

- Det handler bare om, at man præsterer til træning og til kamp. Så spiller man. Så der er ikke noget dér i forhold til en politik om, at hvis man ikke har kontrakt, så spiller man ikke, afslutter Gustav Mogensen.

I tiden i Ranheim er det blevet til 37 kampe med seks scoringer til følge for den danske angriber.

521 dages skadespause: Motivationen forsvandt ikke

Mest læste

Notifications

Notifikationer